Janagriti Tole

Janagriti Tole er den første landsby man kommer til i den afsides VDC, Wangsing, i Syangja-distriktet. De 18 huse i Janajagriti Tole ligger spredt på bjergsiden, forbundet af små, snoede stier. De 126 indbyggere kan leve af deres afgrøder på de stejle terrasser 6 måneder om året, og har brug for anden indtægtskilde resten af tiden, men arbejde er svært at finde i området, og mange unge mennesker er migrereret til Golf-landene eller Indien, for at sende deres løn hjem til familierne i Janajagriti Tole.

Område og beliggenhed

 Landsbyen ligger i Wangsing VDC (village development committee) i Syangja-distriktet i det vestlige Nepal. Der er 26 km til nærmeste større by (Syangja-by) og det tager ca. 3 timer af en ujævn bjergvej at komme dertil i jeep. Janagriti Tole ligger i  1700 meters højde, med udsigt over dalen hvor floden løber og Syangja-by ligger. På billedet ses bjergsiden hvor landsbyen ligger.

Indbyggere og levevilkår

Der bor 126 indbyggere Janajagriti Tole, heraf 70 kvinder og 56 mænd. Som i alle de omkringliggende landsbyer, ernærer indbyggerne i denne landsby sig ved subsistens landbrug. De kan dog kun dyrke nok til at forsørge sig selv 3-6 måneder om året, og har derfor brug for en anden indtægtskilde. 10 mennesker er migreret til Golf-landene for at arbejde, og sender deres løn hjem til familierne i Janajagriti Tole.

Alle familier i landsbyen tilhører samme kaste (Brahmin). Alle familier ejer deres egen jord, og har nogenlunde de samme levevilkår. De 18 huse i landsbyen er alle bygget af jord og sten, og bruger strå eller jernplader som tag.

I Janajagriti Tole har indbyggerne problemer med forsyningen af vand, både drikkevand og til vanding af afgrøder. Den nærmeste kilde til rent drikkevand ligger 2 km fra landsbyen.

Skole og sundhed

Der ligger både en skole og en ”health post” i Janajagriti Tole. Skolen er en secondary school og har klasser  op til 10. klasse, og alle 26 børn er tilknyttet skolen.  For at gå videre til Higher Secondary og få 11 og 12 klasse med, må eleverne til Syangja-by for at gå i skole. Det er der i øjeblikket 10 unge der gør.

Sundhedsklinikken har de fornødne materialer til førstehjælps behandling, og kan benyttes af denne og alle de omkringliggende landsbyer.

Indbyggernes egne initiativer

Da vi besøger landsbyen i november 2015, er der konstrueret forbedrede komfurer i 10 af landsbyens huse. Al madlavning foregår på små brændekomfurer, som i mange tilfælde står i samme rum hvor man sover. De forberede komfurer kan lede røgen ud af huset, og er en stor sundhedsmæssig hjælp til landsbyens beboere. Komfurerne er under konstruktion til resterende 8 huse. 

Indbyggerne har brug for hjælp til:

  • at bygge et forsamlingshus til fællesmøder
  • at forbedre mulighederne for drikke vand til landsbyen
  • at bygge tank eller vandreservoir til kunstvanding af afgrøder

logo1

Strandvejen 154
2920 Charlottenlund

Tlf. 29 21 95 30

CVR nr. 33985339

info@trianglen.nu

               facebook 1