Narikot Baskot Dahamarare

Previous Next

Der bor 52 familier i Narikot Baskot Dahamarare, som ligger på toppen af en bakke, kun tilgængeligt med en firehjulstrækker eller til fods. På en god dag, er der udsigt over hele Dhaulagri Annapurna bjergkæden fra landsbyen, som ligger i Saradi Khola dalen. Der var seks kvinder og seks mænd, som mødte op på verandaen af et hjem, drak te og diskuterede landsbysituationen med os. Et af dagens hovedtemaer var de mange børn som dropper ud af skolen og som er analfabeter. 

Geografiske detaljer

Landsbyen er ward 5 i Wangsing Deurallis Village Development Committee (VDC), og ligger to en halv times kørsel fra distriktets hovedkvarter Syangja. Grundet regn tiden er alle bjergvejene, som leder til landsbyen eroderede og meget udhulede og de sidste 30 min blev vi nødt til at gå på den mudrede vej og ad små stier. Det er dog hele besværet værd med den utrolig smukke udsigt over Saradi Khola dalen og på grund af Narikot Baskots beboernes varme velkomst.

Befolkning

Narikot Baskot Dahamarare består af 52 hustande, 30 er Dalit mens de andre kommer fra Brahmin og Chhatri kasterne. Der er 127 mænd, 153 kvinder (7 enker), og 52 børn. Til forskel for nærliggende landsbyer er ward 5 bedre informerede om familieplanlægning og prævention, hvilket er reflekteret i det relativt lave antal børn. Dette betyder dog ikke at folk ikke er fattige i Narikot Baskot. Dalit familierne er de mest sårbare.

Uddannelse

Landbyfolkene grinede lidt da de blev spurgt, om der er nogen analfabeter i landsbyen, eftersom VDCen har erklæret at alle i Wangsing Deuralli kan læse og skrive. Realiteten er dog at der er mindst 30 i Narikot Baskot som højst kan læse og skrive deres eget navn. Derudover er det desværre ikke kun blandt de ældre, eftersom der er en del kvinder i 35 til 50 års alderen, som grundet manglende viden, ikke deltager i undervisningstimerne som CARE Nepal tilbyder. Der er også mindst to børn på 10 og 15 år, som aldrig har gået i skole, ikke nødvendigvis af finansielle grunde, men fordi deres familier ikke er bevidste om hvor vigtig en skolegang er for deres børn. 

 De fleste børn går dog i skole, enten i folkeskolen (1. til 8. klasse) i nabolandsbyen som ligger 30 min op ad bjerget, eller en anden skole som ligger 30 min ned ad bakken. De elever, som går i 8. til 12. klasse (higher secondary school) må gå en time til skolen i ward 9.

Midt juni er starten på de offentlige skolers sommerferie, hvor eleverne får 45 dages fri. Men fordi monsun tiden er bøndernes travleste tid, er der mange af børnene, som skal hjælpe til derhjemme. Det kan være at lave mad, slå græs og bringe det til dyrene, hente vand og passe de mindre søskende.  De børn som er heldige nok til at gå på private kostskoler i hovedkvarteret eller Pokhara, har dog ingen sommerferie!  

Indkomst og arbejde

De fleste i landsbyen er bønder, som lever af det ris, majs og hirse de producerer med hjælp af deres bøfler, samt den mælk de får fra deres geder. Der er mange som også ejer nogle få frugttræer, så som appelsin, papaya og banan, men det er også mest kun til eget forbrug. Der er tyve statsansatte i landsbyen. To lærere, fire offentlige tjenestefolk og et par som arbejder i hæren og som politibetjente. Fordi der er så få indkomst givende aktiviteter i landsbyen er der 25 af Narikot Baskots beboere som arbejder i udlandet.

Faciliteter

Der er ekstrem mangel på vand, specielt i den tørre sæson, marts til april, hvor bønderne bliver nødt til at gå en time ned ad bjerget for at hente vand fra floden. De fleste husstande bruger stadig åbne ildsteder til at lave mad, men der er nogle få familier som har investeret i røgfri ildpladser. Narikot Baskot har et affaldsindsamlingssystem med plastik affaldskurve fordelt rundt i landsbyen. Affaldet bliver indsamlet og brændt af ungdomsklubben. Landsbyen er forsynet med elektricitet, men næsten alle elmaster er ødelagte, yderligere skadet af monsunen, og selv om landsbyen har bedt om nye master, er det ungdomsklubben som er blevet nødt til at reparere de eksisterende så godt de kunne, hvilket er et skræmmende syn!

Narikot Baskots kvindelige sundhedsfrivillige prioriterer kvinder, børn og familieplanlægningsmøder. Hun holder bevidstgørelseskampagner for gravide kvinder, instruerer om og uddeler præventionsmidler og giver råd om sundhed og kost. Hun holder også præventions og informationsmøder på skolen og prøver at formindske forbruget af junk food, eftersom der er mange børn, som tager usunde snacks med (chips, nudler, småkager, osv.). Som sundhedsfrivillig får man 18 dags træning og hendes rolle som uddeler af vitaminer og som konsulent er yderst vigtig, eftersom den nærmeste sundhedsklinik ligger en times gang fra landsbyen.

Der er to templer, det ene er en ”rigtig bygning”, mens det anede er et mødested under et smukt gammelt træ, hvor folket mødes mindste en eller to gange årligt. De fleste familier har også et eget lille bedested i deres hjem. Landsbyens forsamlingsbygning ligger ved foden af bjerget.

Adgang

Det er svært at nå frem til Narikot Baskots, specielt fordi det ligger i 1500 meters højde og vejen der til er så ujævn så kun en firehjulstrækker kan nå derop. Landsbyen har dog fået NPR 40,000 i support fra regeringen til at forbedre vejen. De skal også have forbedret vandforsyningen og vandingskanalerne, samt de mange stier som forbinder Narikot Baskots forskellige bosættelser.

Understøtning

Landsbyen har tidligere fået hjælp af CARE Nepal, og sidste år donerede den Britiske Velfærdsorganisation NPR 5 millioner til konstruktionen af en hængebro over Saradi Khola floden, som forbinder dem med en anden VDC og forbedre adgangen til den nærmeste busstation.

Der er fire huse, som blev ødelagt af det store jordskælv i 2015. Indtil videre har familierne kun fået NPR 15,000 i nødpenge og der er kun en af familierne, som har haft mulighed for at genbygge deres hus ved at tage et lån hos en af landsbyens private långivere med en rentesats på 20%!

Fællesskabsånden

Narikot Baskot har en landbrugsgruppe, som foranstalter opsparing, træner medlemmerne og fordeler frø til bønderne. Skovgruppen laver skovbeskyttelses- og konserveringsprojekter, fordeler brænde til beboerne og planter nye træer. Narikot Baskots mødregruppe blev grundlagt for 20 år siden med understøtning af CARE Nepal, som ledte et vandprojekt som indebar udvikling og bemyndigelse af kvinder. Den nuværende gruppe af mødre har samlet næsten NPR 100,000 ved at synge og danse til de lokale bryllupper, hvormed de har kunne bidrage til konstruktionen af fællesbygningen. Ungdomsgruppen arrangerer sportskampe og idrætsundervisning, og hjælper til som frivillige med at reparere veje og samle affald.  

Narikot Baskot Dahamarares primære behov

  1. Forbedring af vejen og de mange stier så adgang til og fra landsbyen bliver nemmere og mindre farlig
  2. Mændene har brug for indkomstgivende arbejde. De vil gerne blive oplært til tømrere og skræddere for eksempel
  3. De har brug for assistance til at starte gede- og fjerkræsavl samt forbedre grønsagsproduktionen

Personlig historie

Laxmi Poudel er en 58-årig beboer fra Brahmin kasten, og det var på hendes veranda at mødet blev holdt. Laxmi var 15 år da hun blev gift ind i familien. Ifølge traditionen skal brudens familie betale når deres datter skal giftes, men det skulle Laxis forældre dog ikke. Hun havde dog aldrig mødt sin dengang 18-årige mand, og overgangen var utrolig svær, fortæller Laxmi.

Det var også først seks måneder efter brylluppet, at hun fik besøgt sin familie igen. De bor i nærheden af Syangja, og hun skulle gå hele vejen. Det tog os to en halv timer at komme frem med firehjulstrækkeren, så det må have været en meget lang gåtur! Laxmi følte sig meget ensom i starten, men heldigvis var hendes svigerforældre meget forstående og støttede hende.

Laxmi har fire børn, 2 piger og 2 drenge. Fordi hospitalet er så langt væk fødte Laxi alene i hjemmet alle fire gange. Hun vil helst ikke tænke tilbage på disse hårde tider. I dag er hendes 30 og 26-årige døtre også gift væk (de var 25 og 21 da de blev gift) og bor i andre VDCer. Den ældste søn arbejder og bor i Pokhara medsin familie, mens den anden søn vandt i lotto og fik muligheden for at flytte permanent til USA med sin familie! Men som Laxmi forklarer, findes ”the American dream” ikke, og sønnen står selv i finansielle problemer og kan derfor ikke understøtte sine forældre i Narikot Baskot.

logo1

Strandvejen 154
2920 Charlottenlund

Tlf. 29 21 95 30

CVR nr. 33985339

info@trianglen.nu

               facebook 1