Sepat

Previous Next

 

Men et fremmøde på 29 kvinder og 13 mænd, er Sepat den landsby med den største deltagelse i vores møder. Denne afsides liggende bjerglandsby har en fantastisk udsigt over hele Sepat dalen. En af dagens store nyheder var at en okse blev angrebet af en tiger natter før! En ny okse vil koste den uheldige bonde omkring NPR 30.000.

 

Geografiske detaljer

Sepat, eller ward 2 af Wangsing Deurallis Village Development Community (VDC), ligger to timers kørsel med firehjulstrækker fra distriktets hovedkvarter, Syangja i Sepat dalen op af en stejl og mudret bjergvej. De sidste 30 min bliver man nød til at gå på op ad de små gangstier, eftersom vejen er udhulet af monsun regnen.

Befolkningen

Sepat er en stor landsby med 162 husstande fordelt i forskellige bosættelser. Der er 40 Dalit (kasteløse) familier, 2 Janajati og de andre familier kommer fra andre kaster. Landsbyen består af 323 kvinder, 38 af dem er enker, 349 mænd og 205 børn. Ud af landsbyens 7 handicappede, er der kun en som får en invalidestøttesum på NPR. 1000 per måned. Grundet det store antal af Dalit familier, bliver der holdt ugentlige ”Citizen Awareness Center” (Borger orientering) møder for landsbyens fattigste hvor de for eksempel lærer om hvordan man kan få godkendt tegninger af et nyt hus af VDCen.

Uddanelse

Der er mange i Sepat som kun kan skrive og læse deres navn, og mindst 100 af befolkningen er fuldt analfabeter, som underskriver med fingeraftryk. Selv om de fleste børn går i skole, er der desværre også et stort antal børn som dropper ud af skolen på grund af finansielle vanskeligheder i familien. Der er faktisk 19 børn under 18 som er droppet ud, hvilket betyder at der desværre også er analfabetiske børn i Sepat, noget som deltagerne til mødet ser som værende et af landsbyens store problemer.

Indkomst

Der er en lav landsbrugsindtægt i Sepat eftersom de fleste kun ejer det land deres hus står på.  Bønderne planter ris, hirse, majs og lidt hvede i de lavere liggende områder ved floden, hvor de har bedre vandingsmuligheder. Mange af familierne har en eller to bøfler, nogle geder og nogle få kyllinger, men ligesom deres høst, er det mest til personlig forbrug og muliggøre ikke en ekstra indkomst. Der er derfor 45 af landsbyens folk som er taget til Mellemøsten og Indien for at søge job. Deraf er tre af dem kvinder, som arbejder som hjemmehjælpere i Qatar og Dubai.

Facilititeter

Der er fem hjem uden elektricitet. Et af dem er en ældre dame (de gætter hun er 85+) som bor alene med sin søster. De lever af deres pension som er en sølle NPR 1000 per måned og af at tigge i landsbyen. Mange af husstandene venter på deres nye røgfri ildstæder, eftersom VDCen har lavet en lov der siger, at de helbredsskadelige ildsteder skal udskiftes.

Efter det store jodskælv i april 2015 forsvandt landsbyens primære vandkilde, hvilket betyder at folk i den tørre sæson bliver nød til at hente vand fra en brønd som ligger en halv anden timers gang nede af bjerget. Dette gør livet meget hårdt specielt for kvinderne, eftersom det plejer af være dem som skal slæbe vandet op til landsbyen. 

Der er 27 huse som har fået det røde kort af regeringen efter jodskælvet, hvilket betyder at deres hus blev fuldstændigt ødelagt. Der er kun en familie som har haft den økonomiske mulighed at genbygge deres hjem, de andre bor stadig i temporære hytter.

Der er mange familier, som er blevet nød til at tage lån. Selv om de erklærer at mikrolånene er til gedeavl og lignende, så bliver mange nød til at bruge pengene til de daglige udgifter, så som at købe skole uniformer til børnene og at kunne lave mad. 

Sepat har ingen fællesbygning og det er sjældent at folk fra de forskellige bosættelser i landsbyen mødes. Det er også derfor at der er to templer i Sepat, et ældre på toppen af bjerget og et nyere ved foden.

Adgang

Sepat er kun tilgængeligt til fods, og det tager en time at nå det nærmeste marked hvorfra de kan tage en bus for at komme til distriktets hovedkvarter eller stører byer. Det betyder også at den tætteste sundhedsklinik er en to timers kørsel derfra. Et mindre sundhedshus ligger en to timers vandring op af bjerget i nabolandsbyen. Men kun en kvindelig sundhedsfrivillig til 162 husstande, er det derudover meget vanskeligt hvis nogen skal se en læge. Landsbyens 27 familier med børn under 2 får dog tildelt specielle frø til at så, så de kan forbedre deres børns kost.

Fælleskabsånd

Sepat har ikke mindre en 3 mødregrupper grundet landsbyens størelse. Deres hovedrolle er at indsamle penge til de forskellige festligheder og ceremonier ved at synge og danse til bryllupper for eksempel. Der er også en ungdomsklub, som organisere sportskampe, rydder og vedligeholder gåstierne og hjælper de ældre i landsbyen med at komme til sundhedshuset. 

Sepats største behov

  1. Vandmangelen er den største udfordring for landsbyen
  2. Der er stort behov for faglige træning (så som syning og grøntsagsdyrkning) for kvinderne, så de kan sikre sig en indkomst
  3. Landsbyen har brug for en ordentlig vej for at forbedre adgang til den nærmeste by og læge
  4. En forbedret sundhedsklinik tættere på landsbyen ville hjælpe med at forbedre landsbyens sundhed

Personlig historie  

Sandip Bk er en 11-årig dreng som bor i Sepat. Han går i 6. klasse i den lokale skole hvor de er 25 elever og en lærer. De har 8 fag: Nepalesisk, Engelsk, matematik, science, computer, samfundsfag, beskæftigelse og sundhed og idræt. Hans yndlingsfag er science, men han kan ikke helt huske hvad de sidste var han lærte i fysik og kemi. Men sommerferien (45 dages fri) for døren, glæder Sandip sig til at have mere tid til at læse og spille volleyball med sine venner. Men han kommer også til at skulle hjælpe til derhjemme med at samle græs til dyrene og passe gederne oppe i bjergene sammen med sin yngre søster. Sandip har ikke været i skole i dag fordi han er syg. Men han har været på det private apotek ved foden af bjerget og kan forhåbentligt få sin skoleuniform på igen i morgen.

logo1

Strandvejen 154
2920 Charlottenlund

Tlf. 29 21 95 30

CVR nr. 33985339

info@trianglen.nu

               facebook 1