Trianglens årsberetning (2016)

 

Årsberetning for 2015 

Årsberetning for 2014

Årsberetning for 2013

Årsberetning for 2012

Årsberetning for 2011

Årsberetning for 2010

 

Foreningens drift og organisation

2016 var det første år, hvor Trianglen kun var aktiv i Nepal. Uganda programmet var med udgangen af 2015 lukket ned, og i skrivende stund er der intet, der tyder på, at det vil genopstå.

Som omtalt i sidste års beretning var de væsentligste af mange årsager til ophør af indsatsen i Uganda, at det til Nepal udviklede koncept for Trianglen ikke fungerede i den konkrete afrikanske sammenhæng, og at det aldrig lykkedes os at skabe et acceptabelt og troværdigt forhold til vores partnerorganisation.

Foreningens navn henviser til interaktionen mellem de tre lande, Danmark, Nepal og Uganda. Det har derfor i bestyrelsen været drøftet, om man skulle forsøge navnet forklaret med en anden form for treenighed eller, som det ultimative, ændre navn. Det sidste er afvist, og til det første er det bedste forslag Danmark og de to distrikter, Kavre og Syangja.

Med udgangen af 2016 udløb den strategi, som overordnet har været styrende for vores virke gennem de foregående 3 år. Derfor, og som følge af fraværet af indsatsen i Uganda, har bestyrelsen udarbejdet en ny strategi, som er udsendt i forbindelse med mødet her.

Strategien tager som den foregående strategi udgangspunkt i den begrænsede kapacitet, vi har som en mindre forening med næsten udelukkende ubetalt arbejdskraft. Vigtige elementer i den nye strategi er at der i den kommende 3-årige periode ikke planlægges med landsbysamarbejde i andre end de fire kommuner i Nepal, hvor vi allerede er til stede. Desuden at vi kun i særlige situationer vil søge om ekstern projektfinansiering udover, hvad vi kan opnå af støtte fra CISU.

På det hjemlige organisatoriske niveau har den vigtigste ændring siden sidste generalforsamling været valget af en meget kompetent kasserer, som har rettet betydeligt op på det, der hidtil vel nok har været foreningens akilleshæl. Vi kan i år forvente at få præsenteret et regnskab, som både kassereren selv og dermed forhåbentlig også vi andre forstår indholdet af.

I 2016 blev afholdt 6 bestyrelsesmøder og en række forretningsudvalgsmøder mellem formand, næstformand og kasserer. Derudover har særligt kommunikationsudvalget været aktivt i forbindelse med udformning af den nye hjemmeside.

I øvrigt deltog både formand og næstformand i generalforsamlingen i ASK i foråret.

   

Trianglens økonomi

Som påpeget også i årsberetningen for 2015 arbejder Trianglen fortsat ud fra de oprindeligt fastlagte principper: Direkte, effektiv og åben. Støtten til landsbyerne går direkte uden nogen form for fradrag, foreningen arbejder effektivt med minimale administrationsomkostninger, og hvad pengene bruges til er åbent for alle.

Direkte princippet gælder også for de midler, vi modtager fra bidragyderne, i de fleste tilfælde 200 kr. fra hver. I 2016 modtog vi 42.000 kr. i bidrag, som vil blive anvendt til konkrete supplerende projekter. En enkelt familie bidrog med 13.100 kr. til projekter i den af familien støttede landsby.

Fokuseringen på indsatsen i Nepal har forenklet administrationen og også reduceret foreningens udgifter. Vi modtager fortsat penge fra Tipsmidlerne og får også administrationsbidrag fra de to CISU støttede projekter. Vi kan derfor konstatere, at foreningens økonomi i 2016 er yderligere konsolideret. Det betyder, at vi er rustet til perioder med svigtende indtægter, ligesom vi råder over midler til støtte for landsbyer, som af den ene eller anden grund mister deres danske støttegruppe.

Derudover betyder foreningens gode økonomi, at vi har mulighed for at tilkøbe ekstern konsulentbistand ved udarbejdelse af nye projektforslag, hvilket både vil aflaste bestyrelsen og formentlig også forbedre kvaliteten af ansøgningerne.

 

Medlemmer og bidragydere

Ved udgangen af 2016 var der 313 medlemmer og 120 bidragydere. Til sammenligning havde vi året før 320 medlemmer og 101 bidragydere.

For at fastholde skattefradraget for medlemmer og bidragydere kræver myndigheder mindst 300 medlemmer i gennemsnit over årene samt mindst 100 bidragydere med bidrag på mindst 200 kr. om året.

Vi imødekommer således fortsat kun med en meget beskeden margin de nævnte krav.

I strategien er det derfor også prioriteret at finde medlemmer til de resterende 8-10 ikke støttede landsbyer i Syangja distriktet samt at øge og fastholde antallet af bidragydere. Fundraising fra fonde mv. er tilsvarende nedprioriteret.

Hidtil har det været sådan, at samtlige medlemmer er skaffet gennem personlig kontakt med et medlem af bestyrelsen, og at det formentlig fortsat vil være den mest nærliggende metode.

Vi vil dog, som det vil fremgå senere i beretningen, øge den eksterne kommunikationsindsats. Forventningen er, at vi hermed kan tiltrække flere bidragydere og eventuelt også få nye medlemmer.

 

Nepal

Landsbyprogrammet

Ved udgangen af 2016 modtog 31 landsbyer i Nepal støtte. Alle landsbyer i de to oprindelige kommuner i henholdsvis Syangja og Kavre modtog støtte. Ud af de 18 landsbyer i de to nye kommuner i Syangja modtog 8 støtte.

I disse to kommuner har triangel-frivillig Ronja Sørensen i juni 2016 udarbejdet profiler for de ti landsbyer, hvor det endnu ikke var sket, og som tidligere nævnt ligger der nu en opgave i at finde landsbystøtter og medlemmer også til de resterende 7 heraf.

Trianglens kerneaktivitet, landsbystøtten, er i 2016 gennemført som planlagt. Næstformand Ulla Strøbech står for formidlingen af de halvårlige rapporter til medlemmerne for så vidt angår landsbyerne i Syangja, mens medlem af bestyrelsen, David Christensen har ansvaret for landsbyerne i Kavre. Som mange medlemmer har konstateret, anvendes en væsentlig del af den årlige støtte til landsbyerne til ydelse af rentefri mikrokreditter til investering i indtægtsgivende virksomhed. Kreditgivningen fungerer perfekt, og har for mange familier og mange enlige betydet et væsentligt løft i levevilkår. Idet vi endnu ikke har set det første eksempel på manglende tilbagebetaling, råder de fleste landsbykomiteer nu hvert år over betydeligt større beløb end de 5.000 kr., der gives i landsbystøtte.

Eksempler på Trianglens landsbystøtte i 2015/16: reparation af seks drikkevandstanke, en ny drikkevandstank bygget med hjælp fra beboerne, tre kunstvandingskanaler, to bjergstier repareret, fire uddelinger af frugtstiklinger, to klasseværelser bygget efter jordskælvet. I alt har 997 husholdninger fået direkte gavn af støtten. Mikrolån er uddelt til indkomstskabende aktiviteter for 342 husholdninger.

Indsats efter jordskælvene

De i 2015 indsamlede midler til hjælp efter jordskælvene er alle anvendt ved udgangen af 2016. Hovedparten til en ny skolebygning i landsbyen Chhittegaun i Kavre, mindre beløb til en midlertidig sundhedsklinik opsat umiddelbart efter skælvene samt bidrag til en ny toiletbygning ved skole i landsbyen Baluwapati. De resterende midler indgår i en fond til genopbygning af stalde efter økologiske principper.

Reparationen af IT-laboratoriet, finansieret af Haldor Topsøe A/S, er ligeledes gennemført.

Projekter  

I tilknytning til landsbyprogrammet gennemfører Trianglen med ASK som den implementerende part to CISU støttede projekter, som med en projektperiode på 3 år begge påbegyndtes den 1. oktober 2015. Det ene er en opfølgning på den vellykkede i 2014 afsluttede partnerskabsaktivitet med fokus på yderligere styrkelse af det lokale demokrati, det andet et projekt med sigte på at organisere bønder i 4 af vore landsbyer i Kavre i fælles produktion og afsætning af økologiske grønsager, primært til hotellerne i den nærliggende hotelby, Nagarkot. Budgetterne er på henholdsvis ca. 1 og 2 millioner kroner.

Begge projekter har i store træk forløbet som planlagt gennem 2016, dog med enkelte modifikationer.

I det økologiske landbrugsprojekt lykkedes det som planlagt hurtigt at organisere 100 farmere i 4 landsbygrupper. Igennem adskillige kurser af flere dages varighed er farmerne oplært i økologiske driftsmetoder, såsom kompostering, effektiv anvendelse af husdyrgødning og produktion af økologiske plantebeskyttelsesmidler. Effektive midler til beskyttelse mod insekter og forebyggelse af svampeangreb, produceret af bøffelurin med udtræk af stoffer fra 5-6 slags vildtvoksende planter.

Farmerne har været ekstremt hurtige til at tilegne sig de nye metoder, og allerede ved udgangen af det første driftsår har man solgt mere end 8.000 kg økologisk dyrkede grøntsager. Produktionstiden er generelt længere end ved konventionel drift med kemiske gødningsstoffer og sprøjtemidler, men udbyttet pr. arealenhed ligger på samme niveau, og nettofortjenesten væsentlig højere. Til gengæld er arbejdsindsatsen også større.

Omsætning og indtjening kan dog forbedres væsentligt, når det planlagte kooperativ, som skal stå for indkøb og afsætning, bliver funktionsdygtigt. Etableringen heraf har desværre været en del forsinket, hvilket til dels skyldes fokus på det landbrugsmæssige aspekt i projektet.

Her har projektet til gengæld vist resultater over det forventede. Ved overgang til økologisk drift regner man normalt med et væsentligt fald i udbytterne og indtil den rette økologiske balance er skabt også tilfælde af direkte misvækst forårsaget af skadedyr, svampeangreb mm. I kraft af projektets holistiske angrebsvinkel, hvor der er sket indlæring på alle områder, er der allerede det første år produceret på et absolut tilfredsstillende niveau, som efter alt at dømme vil blive højere år for år.

I efteråret 2016 fremkom en række protester fra farmere i de øvrige 5 landsbyer i kommunen, som ikke var med i projektet. De 4 første landsbyer var udvalgt på baggrund af deres ønske til de danske støttefamilier om anvendelse af pengene til forbedrede landbrugsmetoder, men der var tilsyneladende et tilsvarende ønske i de øvrige 5 landsbyer. Projektstyringskomiteen indstillede, at projektet blev udvidet til at dække alle 9 landsbyer, hvilket blev tiltrådt af Trianglens bestyrelse. Projektteamet har kapacitet til udvidelsen og der er også plads i budgettet. Der er nu omkring 225 farmere tilsluttet projektet.

Projektet har vist, at det er muligt at organisere civilsamfundet, når målet er at finde langsigtede løsninger på fælles problemer.

Projektets hidtidige succes understreges desuden af, at de lokale myndigheder, såvel på kommune- som på distriktsplan, bakker kraftigt op om det. Ikke mindst fra distriktets side har man vist stor interesse, sendt 4-6 repræsentanter til deltagelse i styringsgruppemøderne og bidraget økonomisk, f.eks. med tilskud til frugt- og fodertræsplanter. Fra kommunens side har man bl.a. ydet bistand til test af dyrkningsjorden, hvilket har afsløret generel for høj surhedsgrad, og med hjælp fra projektet har de fleste farmere derefter tilført jorden store mængder kalk.

Projektstyringskomiteen mødes to gange om året, og udover kommune og distrikt er der repræsentanter for farmerne, kooperativet og hotelejerne. Komiteen ledes af formanden for ASK, Rukum Sharma, med Trianglens formand som næstformand.  

Lokaldemokratiprojektet – også kaldet Partnerskabsaktivitet 2 (PA-2)

Med udgangspunkt i kerneydelsen, dansk støtte til landsbyer i Nepal, har det været oplagt at se på deltagerbaserede metoder til beslutninger om brug af de 5.000 kr., hver landsby modtager.  I begyndelsen fulgte landsbyerne kommunens ideer til udvikling: Røgfri komfurer, vand og toiletter. Skolepenge til mindrebemidlede familier var også ønsker til Trianglens støtte.

I Nepal har man imidlertid som en del af lovgivningen udviklet et koncept for lokaldemokrati, hvor et af elementerne er inddragelse af borgerne i planlægning af deres egne landsbyer, ”Settlement Level Planning”. Staten yder også bloktilskud til kommunerne, hvorfra landsbyerne kan søge om støtte til implementering af projekter. Så det var oplagt for Trianglen og ASK at lave kurser om landsbyplanlægning, først for ASKs medarbejdere, dernæst for hver landsby – støttet af CISU gennem den første partnerskabsaktivitet.

Ser man på rapporterne fra de 23 oprindelige landsbyer 5 år senere, er der gode resultater i forhold til forbedring af levevilkår i landsbyerne efter den participatoriske planlægning kom i gang. Kommunen er tryg ved, at det er hovedparten af landsbyens beboere, der har deltaget, identificeret projekter og prioriteret dem, og langt de fleste projekter har fået tildelt midler fra kommunens rammebevilling.

Eksempler på kommunens støtte i 2015/16: 11 veje repareret eller byggede mellem landsbyerne. Syv drikkevandsprojekter i syv landsbyer, to kunstvandingskanaler, to kvindebeboerhuse bygget til tre landsbyer, en skolegård lavet til en landsby, en sundhedsklinik til at dække fire landsbyer, primærskole bygget i en landsby, frugt- og grøntsagsplanter udelt til projekt i en landsby.

Kommunen projektildeling sker efter kvoter for kvinder og Dalitter. Kvoter, som landsbykomiteerne også anvender i forbindelse med tildeling af Trianglens midler.

Hovedparten af de oprindelige landsbyer er nu i stand til selv at lave den årlige landsbyplanlægning og definere projekter, mens nogle stadig skal have hjælp af ASK. De 17 nye landsbyer i Syangja er ved at blive oplært i anvendelsen af Settlement Level Planning.

Som led i partnerskab-2 projektet har Trianglen/ASK i 2016 gennemført to kurser i samtlige Triangel-landsbyer. Et i Social Audit og et om Offentlighed in Forvaltningen, blandt andet med henblik på bekæmpelse af korruption.

Med social audit skal kommunen stå til ansvar overfor borgerne for det årlige budget og regnskab. Kurset underviser borgerne i deres rettigheden, og hvordan de gennem indsigt i budgetter og regnskaber selv skal være opmærksomme på, om der er en rimelig sammenhæng mellem de økonomiske transaktioner og kommunens aktiviteter i den virkelige verden.

Kurset har været en stor succes, og på trods af, at det gør korruption blandt de lokale myndigheder vanskeligere, er ASK tildelt opgaven at gennemføre tilsvarende aktiviteter i 30 andre kommuner i Syangja distriktet.

Kurset i offentlighed i forvaltningen tager udgangspunkt i en lov, der blev vedtaget for 8 år siden. Der er kun ringe information og viden blandt lokalmyndigheder og civilsamfund om lovens eksistens.

Kurset var i første omgang rettet mod ASKs facilitatorer og nogle landsbyformænd, som lærte formålene med Offentlighedsloven og samtidigt forberedte sig på at formidle budskabet i flere landsbyer.  Deltagerne har været meget hurtige til at tilegne sig metoderne og indholdet i modulerne, hvor man lærer, hvordan lokalforvaltningen fungerer, hvordan man kan interagere med den, og hvordan man selv kan være med til at forbedre kommunens ydelser.

Ved monitorering af demokratiprojektet (PA-2) blev de mest signifikante ændringer opsummeret af ASK-facilitator Tara Tamang: ” Vi facilitatorer og landsbyboerne har fået et andet mind-set/tankegang. Vi har fået selvtillid, tilegnet os nye metoder for læring og formidling, fået viden om demokrati og accountability, evne til brug af lobbymetoder og magt til at forhandle med regeringen på en åben måde. ”

 

Partnerorganisation

Trianglens partner i Nepal er organisationen ASK, Aapasi Sahayog Kendra, som er hjemmehørende i Syangja distriktet. Som følge af samarbejdet er ASK nu også aktiv i Kavre distriktet, hvor man har ansat en branch-coordinator. Partnerskabet har i 2016 som i de foregående år forløbet yderst tilfredsstillende.

Alle Trianglens aktiviteter i Nepal implementeres i samarbejde med ASK. Desværre er det på det seneste også gået sådan, at stort set alle ASK’s aktiviteter hidrører fra dette samarbejde, idet projekter finansieret af andre donorer er udløbet.

Den gensidige afhængighed fører på den positive side det med sig, at viden, forståelse og kapacitet bygges op parallelt i de to organisationer, samtidigt med at de personlige relationer styrkes. På negativsiden kan det for ASK være problematisk, at så stor en del af omsætningen kommer fra en enkelt kilde. Mens Trianglen godt kan leve med svingninger i aktivitetsniveauet, kan det for ASK og organisationens ansatte være ret fatalt – og i sidste ende spille tilbage på Trianglens situation.

Det er derfor i begge organisationers interesse at opretholde et nogenlunde stabilt fælles aktivitetsniveau.

  

Kommunikation

Som omtalt i sidste års beretning blev det sidst på året 2015 besluttet at afsætte godt 40.000 kr. til udvikling af en ny hjemmeside.

Arbejdet gennemføres i et samarbejde mellem firmaet EYWA, som vi har samarbejdet med fra foreningens start, og en gruppe medlemmer af bestyrelsen med Rasmus Kolding i spidsen.

Desværre har projektet af en række årsager været stærkt forsinket og meget beklageligt er det, at vi i dag fortsat ikke kan præsentere den nye hjemmeside. Det vil dog ikke vare længe.

Til gengæld har vi produceret en folder om Trianglens arbejde og om hvordan man kan støtte foreningen enten gennem medlemskab eller som bidragyder. Vi håber alle vil forsyne sig med en stak foldere til brug som baggrund og uddeling, når I fortæller familie og bekendte om Trianglen.

 

Det fremtidige arbejde

Fokus for det fremtidige arbejde vil i Danmark fortsat ligge på økonomistyring og kommunikation samt hvervning af medlemmer og bidragydere. Som omtalt er det vigtigt at finde medlemmer til de resterende landsbyer i Syangja.

For så vidt angår projekter med tilknytning til landsbysamarbejdet i Nepal har vi i bestyrelsen diskuteret forskellige idéer. I sidste års beretning blev nævnt etablering af skolehaver i tilknytning til skolerne i vores landsbyer samt indretning af et IT-laboratorium i en bygning på en af skolerne i Syangja.

Skolehaveprojektet er opgivet, navnlig på grund af manglende kapacitet i bestyrelsen, mens det stadig er hensigten at etablere IT-laboratoriet.

Derudover er det planen at søge CISU om midler til et økologisk landbrugsprojekt i Syangja. Den store entusiasme fra både befolkning og myndigheders side, som vi har mødt i Kavre, taler for også at give farmerne i landsbyerne i Syangja mulighed for at langtidssikre produktion og økonomi gennem indførelse af bæredygtige dyrkningsmetoder. Erfaringsmæssigt tager det mindst et år fra den første ansøgning til projektet kan iværksættes, og på det tidspunkt vil der være kapacitet både i Trianglen og ASK til at implementere.

Dette vil også være tilfældet selvom det bliver nødvendigt med - og der skaffes midler til - en 2. fase af projektet i Kavre, idet de efterspurgte kompetencer hos ASK ikke vil være de samme i en første fase, hvor det dyrkningsmæssige er det vigtige, og i en anden fase, hvor afsætning, marketing og eventuel certificering og mærkning vil være i højsædet.

Forud for ansøgningen om et projekt i Syangja er der iværksat et samarbejde med universitetet i Pokhara, hvor tre studerende i øjeblikket gennemfører studier over afsætningsmuligheder for økologiske produkter i turistbyen Pokhara og dens omegn. Det er tanken, at disse studier følges op af andre med relevans for Trianglens arbejde, formentlig i et samarbejde mellem nepalesiske og danske studerende.   

 

Afsluttende bemærkninger

Igen i år skal der lyde en tak til alle, der med landsbystøtte, enkeltbidrag eller arbejdskraft har bidraget til, at Trianglen fortsat er en særdeles velfungerende forening, som i Nepal har sat væsentlige og varige spor.

 

Charlottenlund, den 15. juni 2017

 

 

logo1

Strandvejen 154
2920 Charlottenlund

Tlf. 29 21 95 30

CVR nr. 33985339

info@trianglen.nu

               facebook 1