Nepal

Digitalisering af bjerglandsby nr. 3

Digitalisering af bjerglandsby nr. 3 

Den 20. marts 2018 åbnede Trianglen sin 3. IT-skole i en af vore landsbyer – Phaparthum. Trianglen har dermed 2 IT skoler i samme kommune. Computerne er doneret af Ørestads Gymnasium som har været en teknologisk first-mover og dermed også har leveret værdifulde erfaringer om IT støttet undervisning.

De danske erfaringer med anvendelsen af IT i undervisningen generelt peger på, at positive effekter først opnås, når undervisning og læringsformer ændres samtidig. Som alle andre steder kræver en vellykket teknologisk omstilling, ændringer i organisation, arbejdsformer mv. 

Derfor er det ikke nok at opstille en række computere. Begge skolers lærere få adgang til inspirations- og demodage i den kommende måneds tid. Skoleåret slutter nemlig nu i Nepal (april) så der er eksamenstid og læseferier, hvor lærerne selv kan sidde ved tasterne.

Trianglens plan er så igennem de indledende øvelser at udvikle en model, hvor man gradvist kan få omlagt undervisningen i Syangja distriktets 10 andre kommuner i et mere tidssvarende format i løbet af de næste par år.

Syangja er oplagt, fordi ASK/Trianglen har sin base her og distriktet er en miniature - udgave af Nepals bjergområder. Dermed vil erfaringerne (positive som negative) forhåbentlig kunne overføres, når resten af Nepal træder ind i den digitale tidsalder.

Search

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser. Læs mere