Trianglen.nu

Om Trianglen

Trianglen er en non-profit organisation skabt med det formål at forbedre livsvilkårene for børn, unge og voksne i landsbyer i Nepal og Uganda. Trianglen er registreret som en almennyttig forening, hvor generalforsamlingen udpeger bestyrelsen.
Læs vedtægterne for Trianglen   -   Trianglens bestyrelse   -  Bestyrelsens forretningsorden

Vision

Det lokale demokrati i landsbyerne styrkes gennem beslutninger om konkrete forbedringer, og danskerne får mulighed for at bidrage til udvikling på en direkte måde, så det bliver tydeligt, at det nytter. Trianglen vil bruge internettets muligheder for at skabe en direkte, åben og ligeværdig dialog, der fremmer ægte engagement og samarbejde mellem de tre lande.

Værdier
Trianglen bygger på troværdighed, ligeværdighed, gennemsigtighed, fællesskab og engagement. Kerneprincipper er demokrati, socialt ligeværd og behovstyret udvikling.

Folkene bag Trianglen
Trianglen er startet af cand.polit. Christian Kruse og journalist Gertrud Bjørning, som begge har boet og arbejdet i henholdsvis Nepal og Uganda. De har begge arbejdet med udvikling i over 25 år, og deres udviklingskompetencer ligger især inden for naturforvaltning, miljø, mikrokredit, kønsligestilling, medier og hiv/aids.
Stifterne har stor indsigt i levevilkårene i de to lande og ved, at man med relativt små midler markant kan ændre livskvaliteten for et stort antal mennesker. De distrikter, Trianglen arbejder i - Tororo Distrikt i det østlige Uganda og Syangja i Nepal - er områder, som de hver især har arbejdet i gennem mange år.
Trianglen har mange lokale kontakter, et stort netværk til lokale organisationer, og fuld tillid til, at partnerne kan få det bedste ud af hver en øre, der sendes fra Danmark.

 

Se her hvordan du eller dit firma kan støtte


Hvad er Trianglen

Trianglen er en anderledes udviklingsorganisation, der skaber kontakt mellem familier, foreninger eller firmaer i Danmark og landsbyer i Uganda og Nepal.

Uganda i billeder

Police_village_dreng_toge.jpg

Nepal i billeder

DSC00107.jpg