Amagoro B South ligger lige syd for den store East-West Highway, der går fra Mombasa i Kenya til Kampala – og videre mod syd til The Great Lake Region i Rwanda og Congo.
Landsbyen er på en vis måde delt i to: Den mere velstående del mod nord, hvor folk med jobs har bygget pæne huse, og den sydlige del ned mod flere sumpede områder, hvor flertallet bor. Beboerne her er langt fattigere og bor i de traditionelle hytter.
Det er en rar landsby at besøge. Her er smukt og grønt, og de 400 familier synes at have et godt fællesskab – trods forskelle i levestandard. Her er også stammeforskelle, hvilket giver sprogproblemer, så ved møderne taler man ‘fællessproget’ kiswahili.
Amagoro B South ligger lige syd for den store East-West Highway, der går fra Mombasa i Kenya til Kampala – og videre mod syd til The Great Lake Region i Rwanda og Congo.
Landsbyen er på en vis måde delt i to: Den mere velstående del mod nord, hvor folk med jobs har bygget pæne huse, og den sydlige del ned mod flere sumpede områder, hvor flertallet bor. Beboerne her er langt fattigere og bor i de traditionelle hytter.
Det er en rar landsby at besøge. Her er smukt og grønt, og de 400 familier synes at have et godt fællesskab – trods forskelle i levestandard. Her er også stammeforskelle, hvilket giver sprogporblemer, så ved møderne taler man ‘fællessproget’ kiswahili.
Flere uddannelsessteder
Landsbyen huser flere uddannelsessteder. I den ene ende ligger Uganda College of Commerce, som underviser i ‘business administration’, regnskabsføring, sekretærarbejde og catering. Her er mange studerende, hvilket har givet nogle landsbybeboere mulighed for at tjene penge på udlejning af værelser. En del ‘hostels’ er blevet bygget her.
I den anden ende ligger den prestigefyldte Tororo Girls’ School. En mellem- og gymnasie-kostskole, hvor eleverne især er døtre af velstående forældre, der selv kommer fra distriktet, men som nu bor i fx. Kampala. Landsbyen har dog ikke meget at gøre med eleverne, idet pigerne nærmest er ‘lukket inde’ på skolens store grund i de tre måneder, et semester varer. I ferierne spredes pigerne over hele landet, når de vender hjem til forældrene.
Landsbyen har en Primary School til 7. klasse, men mange dropper ud af skolen herefter, fordi der er langt til en Secondary School, som beboerne kan betale.
Vand og strøm
Det er nu lykkedes at få sikret rent drikkevand ved to af landsbyens tre kilder. De ligger i den sydlige ende af landsbyen, så der er langt at gå for børnene med deres jerrycans på hovedet. I den velstående del mod nord er beboerne tilkoblet den kommunale vandledning.
Elledningerne går fra hovedvejen cirka halvvejs ned i landsbyen – beboerne i den sydlige del er ikke koblet på nettet.
Sundhedsklinikken er ny og fin, bortset fra at her hverken er el, udstyr eller instrumenter og kun den mest nødvendige medicin. Beboerne klager også over, at klinikken altid er lukket, når de har brug for hjælp. De mener ikke, sygeplejerne passer deres arbejde, og lægen kommer heller ikke hver uge.
Pinsebevægelsen (The Born Again) har godt tag i befolkningen, og også Amagoro B South har deres egen kirke, som er helt fyldt om søndagen. I nærheden heraf ligger en katolsk kirke.
Fra hånden til munden
Så godt som alle beboere har et lille stykke land, hvor de producerer deres egne fødevarer. De dyrker majs, kassava, sødekartofler, hirse og grøntsager – kort sagt fødevarer til egen konsumption, ikke til salg.
Her anvendes traditionelle landbrugsmetoder, og det synes som om undervisning omkring nye metoder og afgrøder kunne afhjælpe fødevareusikkerheden.
Regnen er dog også en vigtig – omend ustabil – faktor for høstens volumen, og i dette område tales der meget om behovet for overrisling.
Landsbybeboernes egne ønsker
Ved drøftelser med landsbykomiteen er det store problemer, de fremlægger: De ønsker en mellem- og gymnasieskole, så børnene ikke stopper skolen efter 7. klasse. De ønsker også en ny brønd, og de taler om overrislingssystemer.
En fælles lokal majsmølle, der kunne betjene alle billigt, ville tilmed kunne give arbejdsplads til et par af landsbyens unge.
Det er tilladt at drømme, men med ca. 2 mill. Shillings fra Danmark om året, finder de et mere realistisk leje:
Både til de mange handelsskoleelever og til landsbyens egne unge ønskes fritidsfaciliteter og -aktiviteter. Det kunne være fodboldmål, dannelse af et fodboldhold, en volleyball-bane, et fitness-sted, et musiksted, mulighed for filmfremvisning etc.
Amagoro B South er en af de største landsbyer i området med ca. 1800 indbyggere i alt. Der er mange, der skal dele og have glæde af støtten fra Danmark.
Komiteen taler også meget om sundhed. Især i den sydlige del af landsbyen er der megen malaria, og familierne – ofte med 8-9 børn – mangler myggenet og midler mod myg. Antallet af hiv-smittede i landsbyen er også højt, og en del får stadig ikke ARV-medicin (i Uganda har 62% af de hiv-positive, der har behov for ARV-medicin, adgang til medicinen).
I alle landsbyerne tales der ligeledes om muligheden for indkomstskabende aktiviter. Ungdomsarbejdsløsheden er meget høj, og også de gifte kvinder efterspørger indtjeningsmuligheder, der ofte kun kræver en lille opstartskapital.
Landsbykomiteen består af:
1. Mr. Owino Steven (formand)
2. Miss Nyanpendi Oketch (hiv-smittet repræsentant)
3. Miss. Akoth Agnes (hiv-smittet repræsentant)
4. Miss. Nasirumbi Evalyn (lærer)
5. Miss. Nyanburu Norah (rep. for de mest udsatte grupper)
6. Mr. Odongo James (rep. for de unge)
7. Mr. J.J. Okello (Secretary of Information, LC1)