Barpiple er en lille landsby som ligger gemt væk fra hovedvejen oppe bag bambus og skov på siden af et bjerg. Fordi monsun-sæsonen, som er bøndernes travleste tid, nærmer sig med hurtige skridt, var der kun få af Barpiples beboere som havde tid til at komme og fortælle os om deres landsby. Vi sad og snakkede på verandaen foran børnehave- og 1. klasselokalerne med 2 mænd og 7 kvinder, mens vi lyttede til børnene i de fire klasselokaler bag os.
Beliggenhed og omegn
Barpiple er ward 9 i Faperthum Village Development Committee (VDC) og ligger en times kørsel i firehjulstrækker fra distrikthovedstaden, Syangja, langs med Adhi Khola floden og rismarkerne og op ad en bjergskråning, hvor en forbedret vej lader vente på sig.
Befolkning
Der bor 42 familier i Barpiple, de fleste tilhører Brahmin kasten, og 2 er Dalit (kasteløse). Landsbyen består af 162 kvinder (2 enker), 165 mænd og 62 børn under atten. Der er 4 handikappede medlemmer, en af dem er en pensioneret skolelærer.
Indkomst og beskæftigelse
Der er 14 husstande som betegnes som de mest sårbare, fordi de kun kan forsyne sig selv med fødevarer tre måneder om året. Der er derfor 38 mænd som har søgt arbejde i Mellemøsten og Indien. Der er dog også omkring 15 procent af befolkningen, som arbejder for den Nepalesiske regering, nogle som lærere, andre for politiet og den nepalesiske hær og en er ansat i regeringens planlægningsafdeling. Det er takket være denne borger, at en ny vej bliver lavet for, at man lettere kan komme til Barpiple.
Uddannelse
Ti af Barpiples ældre borgere er analfabeter. Selv om børnene skal hjælpe til under tilplantning og høst sæsonerne, er alle børn i skole. Der er 30 børn i børnehaven i landsbyen (1 til 3 år), mens nogen af de ældre børn går på kostskole i Syangja, eller går i skole i den nærmeste landsby. Det kan tage dem alt mellem 30 minutter til en time at komme i skole, eftersom de skal ned ad det ene og op ad det anede bjerg.
Adgang og faciliteter
Landsbyen ligger på skråningen af et bjerg, med svær adgang, men en ny vej er ved at blive bygget. Befolkningen i Barpiple er bekymrede for den store afstand de har for at komme til en sundhedsklinik eller et hospital. De ender ofte med at skulle gå i halvanden time for at komme til det nærmeste hospital i distrikt-hovedstaden, Syangja.
Næsten alle huse har elektricitet, men det er sket et par gange, at sikringen for hele landsbyen er gået, og at de har måtte vente i 15 dage uden elektricitet. Grundet begrænset adgang til vand er alle bekymrede for vandmangel, eftersom de bruger den samme vandkilde til at drikke, bade, madlavning og til pasning af deres kvæg.
Projekter
Landsbymedlemmerne ønsker at bygge en fællesbygning, men de har ikke midlerne dertil. Deres tempel blev bygget for tre år siden, og var sponsoreret af de statsansatte medlemmer i landsbyen, dem som arbejder i udlandet, samt donationer fra landsbyfolkene. Ministeriet for Kvinder og Børn har også understøttet tredive af landsbyens kvinder ved at rådgive dem om opsparing og ledelsesevner.
Grupper
Der er en nydannet mødregruppe, som blev lavet for at indsamle penge til ceremonier og højtider. En kvinde per husstand, eller 42 mødre, er medlemmer af gruppen. Børneklubben fokuserer hovedsageligt på at lære børnene om sanitet og hygiejne. Nogle af kvinderne er også involveret i mikrofinans, fordi der kom en bankmand til landsbyen som rådede dem til at tage lån. Men med en rentesats på omkring 24%, er det meget svært for de fleste at betale disse lån tilbage. En kvinde forklarede, at hun havde taget lånet, for ”hvis ikke der er noget landbrugsarbejde, så er hånd til mund ikke muligt”. Lånene bliver altså brugt til basale overlevelseudgifter, så som mad og tøj, i stedet for investeringer.
Jordskælvspåvirkede
Et ældre landsbymedlem fortalte os, at da jordkælvet skete i april 2015 løb alle i hendes familie ud, mens hun var den eneste som blev inde. Heldigvis skete der ikke noget med deres hus. Der var dog tre huse som blev ødelagt, og som har fået det røde kort af regeringen, hvilket skulle betyde at de ville få NPR 25,000 til at genbygge deres hjem (hvilket er alt for lidt). Men halvandet år efter, har de berørte familier stadig kun fået NPR 15.000 i nødhjælp.
De største behov for Barpiple:
- Forbedre vejen som fører til landsbyen
- Landsbyens hovedvandkilde forsvandt efter jordskælvet, hvilket har ført til, at mange er bange for yderligere vandmangel
- Ønske om at bygge en fællesbygning
Personlig historie
Bosku Maredakal har været skolelærer i “pre-primary” skolen i Barpiple i 8 år. Hun fik 75 dages træning for at blive lærer, og underviser nu 15 elever i 1. klasse (alle under 5 år). Hun arbejder omkring 220 dage om året, fra kl. 10 til 16 søndag til torsdag og fra kl. 10 til 13.30 om fredagen. Bosku tjener omkring NPR 1800 tretten gange om året, men fordi regeringen kun betaler tre ud af de fire skolelærere i landsbyen, bliver forældrene nød til at betale for den sidste.
