Her er ufattelig fredeligt. Husene ligger spredt. Kun kalkunernes kaglen og børnenes leg bryder stilheden. Ingen biler, ingen elektriske apparater eller transistorradioer.
Ngeta ligger lidt gemt væk fra vejen, bag ved landsbyen Puroni, ca. 22 km fra Tororo by. Det er et frugtbart og grønt område, men den nederste del af landsbyen er dækket af sump. De 616 indbyggere lever udelukkende af landbrug, og foruden de gængse afgrøder, dyrkes her megen ris, som giver et godt udbytte.
Her er ufattelig fredeligt. Husene ligger spredt. Kun kalkunernes kaglen og børnenes leg bryder stilheden. Ingen biler, ingen elektriske apparater eller transistorradioer. Elektricitetsnettet ligger ca. 1 km væk.
Ngeta ligger lidt gemt væk fra vejen, bag ved landsbyen Puroni, ca. 22 km fra Tororo by. Det er et frugtbart og grønt område, men den nederste del af landsbyen er dækket af sump. De 616 indbyggere lever udelukkende af landbrug, og foruden de gængse afgrøder, dyrkes her megen ris, som giver et godt udbytte.
Alligevel mener landsbykomiteen, at 7 ud af 10 beboere må anses for yderst fattige. 30 personer ejer ikke jord, og endnu flere ejer mindre end den én tønde land, som er nødvendig for at brødføde en familie året rundt.
Der er 108 husholdninger i landsbyen – i alt 600 mennesker. Heraf mange analfabeter
Definitionen på at være fattig
Når landsbykomiteen bliver bedt om at definere den fattigdom, de ser omkring sig, siger de: “Her er rigtig mange, der
– ikke kan sørge for deres mange børn (klæder, skoleudstyr, uddannelse)
– ikke kan skaffe to måltider om dagen til familiens medlemmer
– ikke har ordentlige senge, lagner, puder
– ikke har pit latrines
– ikke har råd til at bruge sundhedssystemet, når nogen er syge.”
Her kommer ikke mange myndighedspersoner forbi, og landsbyen virker lidt forbigået. Fx. er her ingen sundhedsklinik, ingen kirke, og der er 4 km til den nærmeste folkeskole fra 1.-7. klasse. Folk, man møder på stierne går ofte med feber-skuldre trukket op om ørerne, da her er voldsomt meget malaria i området på grund af sumpen.
Der findes en sundhedsklinik ca. 4 km væk, hvor der er fem sygeplejersker tilknyttet og en besøgende læge én gang om ugen.
Hiv/aids og aktive kvinder
Mange er hiv-smittede og ved et møde med landsbyens hiv-kvindegruppe hørte vi, hvordan de hjælper hinanden med at dyrke jorden, når nogen bliver syge. Godt en fjerdedel af kvinderne får den livsforlængende ARV-medicin, men da der ofte ikke er mad at spise, bliver de svimle og dårlige af den stærke medicin, så det er svært at lave hårdt markarbejde. Sammen med kvinderne fra Puroni øver de sange om hiv/aids, de laver drama og tager rundt i kirker og på markeder for at fortælle om, hvordan man undgår at blive smittet. Samtidig er de åbne om deres hiv-status og prøver at få folk til at indse, at de selv er almindelige mennesker, som man ikke behøver at udstøde fra fællesskabet.
Vores møde var kl. 11 om formiddagen, og alligevel var der 10-15 børn, der sad og lyttede med. Da vi spurgte, hvorfor børnene ikke var i skole, så kvinderne ned: De havde simpelthen ikke penge til skoleuniformer, sko, materialer og skolemad.
Ny overbygningsskole
Selv om nogle drenge er nødt til at blive hjemme, fordi de skal sørge for at jage fuglene væk fra rismarkerne, og en del piger dropper ud i 12-13 års alderen, er beboerne meget indstillede på, at uddannelse er vigtigt. I nabolandsbyen Puroni er fornylig kommet en Secondary School (mellem- og gymnasieskole). Omend bygningerne stadig er primitive, behøver de 13-19-årige børn og unge ikke længere at tage langt væk for at fortsætte skolegangen efter 7. klasse.
De mindstes undervisning
De mindre børn fra 1. til 7. klasse skal til den næste landsby – ca. 4 km væk – for at komme i skole. Problemet er, at undervisningen er meget ringe, og elevernes eksamensresultater efter 7. klasse ligger i bund i forhold til andre af distriktets skoler.
I Ngeta er forældrene derfor glade for, at beboerne i Puroni er i gang med at få etableret en forskole. En ‘børnehaveskole’ for de 3-6-årige børn, så de vænnes til skolegang og er bedre rustet til at klare både indlæring og det sociale liv. En forskole løser det andet problem, at mange enker på grund af hiv/aids bor med 8-12 børn/børnebørn. Det kan være svært at passe børnene og lave markarbejde samtidig.
Ngeta gør noget ved problemerne
Ngeta har haft problemer med drikkeri blandt mændene. De startede med at drikke den lokale øl allerede om formiddagen, så kvinderne måtte gøre alt arbejde i markerne og i hjemmet alene. Nu har landsbyen vedtaget deres egen lov om, at det er forbudt at drikke før om aftenen!
Ønsker fremover
Beboerne har store forhåbninger til støtten fra danskerne. De mener, at de fremover vil prioritere:
– myggenet til de svageste familier, der bor nær sumpen
– indkomstskabende aktiviteter til især de unge og kvinderne (fx. fiskedamme)
– faglig undervisning til unge, så de ikke rejser fra området
– etablering af forskole
– en svejsemaskine og en majsmølle, nu hvor elektriciteten er kommet til området
– de hiv-smittedes kvindegruppe ønsker støtte til registrering af deres gruppe, t-shirts og transport til kirker og markeder
– flere kvinde-sparegrupper – de såkaldte “Nigina”.
