Phaparthum Bhanjyan ligger halvanden times kørsel i firehjulstrækker fra distriktshovedstaden Putalibazar på en hullet bjergvej, som skal laves om til en større hovedvej mellem Syangja og Pokhara i de kommende år. Landsbyen er omgivet af appelsin, kardemomme og kaffe plantager, hvilket repræsenterer en af hovedindkomsterne for landsbyen. Skolen har lige fået nye Fem mænd og ti kvinder mødte op i deres fællesbygning for at fortælle os om deres landsby.
Geografiske detaljer
Phaparthum Bhanjyan, eller ward 6 i Faparthum Village Development Committee (VDC), ligger i en smuk dal, en halvanden times kørsel i firehjulstrækker fra Syangja på en ufærdig vej som sniger sig op og ned af bjergene langs Andhi Khola floden.
Befolkningen
Der er 80 husstande i Phaparthum Bhanjyan, 1 Dalit familie, 35 Janajatis og de fleste andre tilhører Brahim kasten. Landsbyen består af 278 kvinder, 17 af dem er enker, 247 mænd og 126 børn. Blandt de handicappede (apang people) er der 3, som har fået det ”røde kort” af regeringen, hvilket betyder at de får NPR 1000 per måned i understøttelse, mens de 5 let handicappede må klare sig uden støtte.
De mest udsatte er Janajati familierne, eftersom mange af dem ikke ejer jord og derfor ikke er sikret en indtægt. Kvinderne i Brahmin familierne er også udsatte, på grund af den status kvinder har i deres kastesystem.
Indtægter og beskæftigelse
Hovedbeskæftigelsen i landsbyen er dyrkningen af appelsin, kardemomme og kaffe plantager, som sælges til et distributionscenter i den nærmeste by. Dog bliver appelsinerne købt af en mellemhandler, som kommer og henter dem i landsbyen. Desværre sikrer det dog ikke en stor nok indtægt for alle familier, så andre beskæftigelser inkluderer gedepasning, indsamling af brænde og græs og landbrug langs flodens breder.
Der er også 43 personer som arbejder i Indien, Qater, Dubai og andre Mellemøstlige lande som byggearbejder, i sikkerhedsvirksomheder, eller som soldater i Gurkha regimentet. Syv af de udstationerede er kvinder, som også arbejder i udlandet for at kunne sende penge hjem til deres familier. En af de tilstedeværende kvinders søn er for nyligt kommer tilbage efter 3 års arbejde i Danmark, men hun kunne ikke huske hvor han arbejdede.
Uddannelse
Der er kun 5 analfabeter i landsbyen. Det er primært ældre medlemmer, som nægter at gå til læse- og skriveundervisning. Phaparthum Bhanjyan har en folkeskole (1. til 8. klasse) hvor 65 af landsbyens børn går, mens nogen af dem bliver nød til at gå en time for at komme til den nærmeste higher secondary skole. Der er også nogle af de lidt mere velhavende elever, som går på kostskole i Syangja.
Adgang og faciliteter
Efter jordskælvet i 2015, brød landsbyens primære vandkilde sammen, hvilket betyder at beboerne bliver nød til at hente vand nedstrøms og bære det op til husene. Der er derfor mange familier, som oplever vandmangel. De fleste husstande har biogas komfurer, men der er også mange som afhænger af små osende ildsteder, eftersom det er nemt og billigere at samle brænde i skoven omkring landsbyen. Der er to husstande uden elektricitet fordi de ikke har råd til at betale regningen, og en familie som syntes de ikke behøver det.
Landsbyen har et tempel under opførelse, som de har fået NPR. 200.000 i støtte til af Turist Ministeriet. Phaparthum Bhanjyan ejer en masse jord og græsningsland til deres kvægbestand, som består hovedsagligt af geder og bøfler. Landsbyen er primært tilgængelig med firehjulstrækker via hovedvejen, som stadig er under konstruktion. Der er utallige små stejle gå stier, som skal vedligeholdes.
Med den nærmeste sundhedsklinik mange kilometer væk, er landsbyens befolkning lettede over, at en ny klinik er undervejs kun 20 min væk i den næste landsby. Landsbyens frivillige sygeplejeske oplyser alle familier om vigtige sundhedsmæssige informationer og arrangerer besøgslejr for mødrene når børnene skal have poliovacciner, vitaminer, osv.
Der er syv huse, som blev totalskadet af jordskælvet i april 2015. Tre har taget lån og er i gang med at genopbygge, mens de andre stadig venter på støtte fra regeringen.
Fællesskabsånd
Phaparthum Bhanjyans modergruppe består af 30 kvinder, som har bygget en fællesbygning og som indsamler penge til højtidlige anledninger og for at bygge og vedligeholde vejene. De holder også orienteringsmøder om sanitet og hygiejne.
Ungdomsklubben arrangerer sportsevents, hvor de inviterer de nærliggende landsbyer til stævner og organiserer fester. En af landsbysmedlemmerne er Faparthum VDCens formand for det Nepalesiske Kommunistiske Parti, som støtter landsbyen ved at foreslå projekter til området. Phaparthum Bhanjyans skole og reparationen af rørene til landsbyens drikkevandskilde er sket takket være hans politiske indflydelse.
Phaparthum Bhanjyans største behov
- Landsbyen har brug for en bedre vej, så der bliver nemmere at komme til sundhedsklinikken for eksempel
- Grundet vandmangel kunne landsbyfolkene godt tænke sig et bedre vandsystem
- En forhøjelse af indtægtsaktiviteter, så som grøntsagslandbrug, ville gøre landsbyen mere selvforsynende
- Nogle af kvinderne ville gerne oplæres i at sy og klippe
Personlig historie:
Kursawati Daka og hendes familie på 18 personer ejer det der svarer til næsten en hektar land (18 roponi) hvor de hovedsageligt dyrker appelsintræer, men også nogle bananpalmer (sådan en frisk banan er hele køreturen derop værd!) og et par kaffeplanter. De ejer omkring 400 appelsintræer, som 5 mennesker er ansvarlige for at passe. De 30 til 40 kilo kaffe de indsamler hvert år, sælges på et distributionscenter i en nærliggende by, mens appelsinerne bliver solgt til en mellemhandler, som kommer og henter dem i landsbyen. Det er dog en urimelig handel, eftersom mellemhandler køber en af deres appelsiner for NPR 1, men sælger dem videre for NPR 3 per appelsin. De føler sig snydt, eftersom et kilo appelsiner normalt koster NPR 60. Sidste år fik Kursawati kun 23 NPR/kg, men hvis hun selv kunne sælge appelsinerne direkte i Pokhara, ville hun kunne tjene helt op til 180 NPR/kg!
