Referat af generalforsamling i Trianglen
26. august 2021
Strandvejen 154, 2920 Charlottenlund
1. Valg af dirigent
Jens Christian Jacobsen blev valgt som dirigent og kunne konkludere, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
2. Valg af referent
Peter Qwist-Hoffmann bistået af Vibse Thorsen
3. Beretning om foreningens arbejde i det forløbne år, samt godkendelse heraf
• Formanden startede med at nævne, at COVID-19 har været et stort problem i Nepal.
• Regnskab – Kassereren har lavet et stort arbejde for at få strømlinet regnskabet.
• Koncept: Vi viderefører Trianglens hidtidige koncept med landsbystøtter og tilknyttede medlemmer. Hertil kommer CISU støttede projekter.
• Trianglen har en god økonomi.
• Nyt projekt i Kavre, KIVEP er kombineret af alle tre komponenter af Trianglen: Demokrati, økologi og landsbystøtte i 9 landsbyer i Ward 3 og 4. Landsbystøtten fra ward 1 og 2 er flyttet til de 9 nye landsbyer i ward 3 og 4. Det tidligere økologiske landbrugsprojekt i Kavre havde en udfordring med at afsætning af de økologiske produkter.
• Det økologiske projekt i Syangja går godt med 659 bønder. Udfordringen er, at det oprindelige kooperativ til afsætning af produkter ikke fungere som oprindelig planlagt.
• KIVEP er startet fint. Der er lavet et engelsk resume af projektansøgningen.
• IT Projektet: Regeringen har overtaget IT investeringer i skolerne, så der er ikke behov for støtte til IT mere fra Trianglen.
• ASK – god lokal partner. Trianglens projekter står dog for ca. 90% af ASK’s indtægt.
• Debatmøde i Nairobi klubben om de små ulandsforeningers vanskeligheder ved at slå igennem medierne. Kommunikation afholdes d. 23. september kl 17-19 i Østerbrohuset, Århusgade 103, Østerbro. CK holder oplæg.
• Et fremtidigt projekt med at gøre landsbyerne mere klimarobuste overvejes nærmere i bestyrelsen.
Spørgsmål:
• Torben: Der er ni landsbystøtter, der har fået nye landsbyer. Det er en stor succes, at vi kan trække os ud af de landsbyer, og de kan klare sig selv.
• Mette: Udfasningen af landsbyerne er baseret på baggrund af Mette og James’ studie. Hovedparten af landsbyerne bruger deres penge til mikrofinansiering, og alle ni landsbyer har opbygget en landsbykapital, som landsbyerne kan klare sig med.
• Der er 3-4 lead famers, der faciliterer de nye KIVEP projekt og bringer erfaringerne fra det tidligere projekt videre.
• Formandens beretning er enstemmigt godkendt.
4. Godkendelse af revideret årsregnskab
Kassereren præsenteret regnskabet, som er udarbejdet af vores revisor og underskrevet af bestyrelsen. Det revideret regnskab har ingen bemærkninger fra revisoren.
Spørgsmål:
• Christian noterede at egenkapitalen ikke nødvendigvis vokser, bl.a. fordi Trianglen af egenkapitalen betaler landsbystøtte til landsbyer uden donor.
• Årsregnskabet er enstemmigt godkendt.
5. Vedtagelse af arbejdsplan og budget
Kassereren præsenterede arbejdsplan og budget for 2021.
• En stor post er programudvikling. Vi håber, at CISU accepterer af forbedre fokus til klimarobuste landsbyer.
• IT-laboratorier bliver udfaset.
• Vi vil om muligt gerne fortsætte med at støttesundhedsklinikker i Syangja,
• Arbejdsplan og budget blev godkendt
6. Fastsættelse af størrelsen af landsbystøtte, kontingent og minimumsbidrag
Nuværende status: 294 medlemmer, 59 landsbystøtter, 10 enkeltpersoner
Minimumskriterierne for skattefradrag er: 300 medlemmer, og 100 personer har bidraget med minimum 200 kr. hver.
Bestyrelsen foreslog uændret landsbystøtte på 5000 kr. per landsby, medlemskontingent på 30 kr/person, og 200 kr. for bidragsydere. Disse beløb er godkendt.
7. Forslag til vedtægtsændringer
Bestyrelsen har lavet en revision af vedtægterne, for eks Uganda, som vi ikke arbejder i længere.
Der var tilslutning til ændringsforslag nr. 1, 2, 5 og 7. For så vidt angår ændringsforslag 3 og 4 henstillede generalforsamlingen efter en længere debat til bestyrelsen, at den arbejder videre med en pragmatisk ændring af vedtægterne om medlemskab af Trianglen herunder spørgsmålet om kontingentbetaling, landsbystøtte og generelle bidrag til foreningen. Ændringsforslag herom fremsættes til generalforsamlingen i 2022.
8. Indkomne forslag
Ingen indkomne forslag
9. Valg af bestyrelse of suppleanter. Kun medlemmer er valgbare
• Jette, Ulla og Peter har valgt ikke at genopstille til bestyrelsen. Dirigenten og formanden takkede for godt samarbejde fra de tre bestyrelsesmedlemmer, og samtidig var glad for, at de fortsat vil støtte Trianglen som på konsulentbasis.
• Nye opstillede kandidater:
• Lizette Ottensten: Journalist med bred baggrund var i Kavre i 2019 og interviewe i landsbyer i ward 1 og 2.
• Mette Steen: Kandidat i globale udviklingsstudier. Var i Kavre for 2 år siden og besøgte alle 41 landsbyer.
• Jakob Jespersen: Baggrund som konsulent inden for energiplanlægning og ulandsarbejde
• De tre kandidater blev enstemmigt valgt til bestyrelsen.
10. Valg af revisor
Bestyrelsen foreslår at vi fortsætter med den hidtidige revisor, hvilket blev enstemmigt vedtaget.
11. Evt.
Ingen punkter under evt.
Dirigenten takkede generalforsamlingen for et livligt møde i god ro og orden.
Referent: PQH og VT
Dirigent: JCJ