Idyllisk landsby på bjergryggen
Landsbyen ser idyllisk ud, som den ligger på toppen af bjergryggen med flot udsigt til begge sider og smukke rød- og blåmalede lerhuse, men livet her er barsk, og beboerne er meget fattige. Beboerne er fra den etniske gruppe Gurung, og mange snakker derfor ikke nepali.
Der er langt, 5 km, til den nærmeste sundhedsklinik i Pedi, og den frivillige sundhedsassistent har ikke det udstyr hun har brug for, for at kunne behandle basale skader og sygdomme i landsbyen.
Nærmeste skole ligger 45 min væk ad stejle skrænter
Vejen hertil er eroderet i regntiden, og om morgenen ser man skolebørnene springe henover små kløfter i deres klip-klapper med skoletasken på ryggen på den ødelagte bjergvej. Den nærmeste folkeskole ligger ca. tre kvarters gang ad stejle skrænter på eroderede stier, og mange sender deres børn til skolen i Dhapuk, som har bedre forhold end den lokale skole. Børnene bliver ofte bedt om at hente græs til dyrene om morgenen, inden skolen starter. Det betyder ekstra vandring op og ned ad stejle skrænter, og børnene kommer ofte for sent i skole på grund af pligter om morgenen.
Kvindegruppe og ungdomsklub
Landsbyen har en kvindegruppe som i samarbejde med den lokale ungdomsklub har bygget et lille klubhus, hvor de mødes og lægger planer.
Hvordan er Trianglens midler blevet brugt?
Byen har investeret meget i at forbedre sundhed og sanitet. For eksempel har de bygget toiletter og røgfri komfurer i alle huse, og har brugt midler på at få træning i ernæring. De har også brugt midler på stipendier til de fattigste børn i byen til deres skolegang, såvel som til byens ældre og til ungdomsklubben.
Da nogle af disse fundamentale behov var opfyldt, valgte de at give mikrolån til indkomstskabende virksomhed, herunder opdræt af kvæg og landbrug.
Opdateret: 13.11.2019