Lausibot Bharsyang er en landsby med ca. 90 husstande, både fra Brahmin og Chhetri kasterne. Byen ligger to timers kørsel fra Syangja i Ward 1, Wangsing Deurali. De mest udsatte grupper i byen er enkerne og de handicappede. En anden udsat gruppe er de husstande der næsten ingen jord ejer. De har stort sige ingen faste indtægter og skal spare sammen for at sikre uddannelse for børnene. Alle børnene i byen går i grundskolen, selvom den ligger 45 minutters gang fra landsbyen.
Indkomst og beskæftigelse
Der er nogle statsansatte i Lausibot Bharsyang. De fleste af dem er lærere, mens andre arbejder som betjente, i hæren eller som offentligt ansatte. Yderlige en del fra landsbyen arbejder i udlandet, for det meste i Mellemøsten, Malaysia og Indien som ufaglært arbejdskraft. De der er tilbage i landsbyen, arbejder for det meste i marken ved at dyrke ris, majs og hirse. Nogle få har mulighed for at sælge deres appelsiner, mangoer, papajaer, guava og bananer på det nærmeste marked, som ligge en times gang fra landsbyen. Kvinderne arbejder hovedsageligt med husholdningsarbejde, samt med at samle græs og hjælpe til i rismarkerne.
Fælleskabsånden
Lausibot har to mødregrupper. Den ene har bygget et fælleshus, som bliver brugt til at holde informationsmøder for mødre med børn. De giver sundheds- og sanitetsråd, underviser om faren for orm og holder kostvejledningsmøder. De hjælper også gravide kvinder, men uden en jordemor i området, bliver de gravide kvinder dog nødt til at rejse med bussen i mindst 2 timer for at komme til nærmeste fødeklinik i Pokhara, eller de må føde hjemme. Den anden mødregruppe har fokus på alkoholmisbruget i byen og indsamler donationer, som de har købet store potter og gryder for, som de bruger til at lave mad når der skal holdes større ceremonier og fester.
Ungdomsklubben venter stadig på at fællesbygningen bliver færdig, så de har et sted de kan holde deres undervisningsprogrammer på særlige miljøbevidstheds-, børne- og undervisningsdage. Ungdomsklubben er ansvarlige for at indsamle affald, reparere stierne og vandkanalerne og hjælpe de ældre med at komme til sundhedsklinikken.
Der er også en fælles skovgruppe som beskytter skoven, foretager reetablerings -og plantingsprojekter og indsamler brænde. De bekæmper også skovbrande, som er hyppige i området.
Faciliteter
Lausibot Bharsyang har et lille tempel, som desværre blev ødelagt under jordskælvet i 2015, ligesom 10 af landsbyens huse blev fuldstændigt ødelagt. De fleste huse har elektricitet, men den forvinder ofte fordi transformatoren nemt stopper. Landsbyen er forsynet med vand fra en kilde som ligger to timer væk. Der er en gruppe frivillige der hver uge går de fire km til kildens udspring for at reparere og vedligeholde den, og de investerer løbende i forbedring af vandforsyningen til byen. Alle i byen har nu adgang til et rigtigt toilet, og de fleste har udskiftet deres gamle ildsteder med røgfri komfurer.
Det er stadigt meget svært at få lægehjælp. Den nærmeste sundhedsklinik ligger halvandens timers gang op ad bjerget, og kvinderne i byen er derfor gået sammen for at danne en mødregruppe med fokus på sundhed.
Hvordan er Trianglens midler blevet brugt?
Lausibot Bharsyang har modtaget støtte siden 2016. Støtten er blevet brugt på mikrolån til de fattigste i byen og til et stipendie til en enke i byen, der ikke har anden indkomst, hvilket hjælper hende med at give alle sine børn en uddannelse.
Byen har succes med at ansøge om penge hos kommunen, og i 2017 fik de bevillinger til syv projekter. Bl.a. støtte til et drikkevandsprojekt, reparation af vejen til byen, en vandingskanal, hegn om skolegården og til vedligeholdelse af templet.
Opdateret: 18.11.2019