Sathikuriyagaun ligger nær Nagarkot, ca. 50 km fra hovedstaden Kathmandu – omkring halvanden time i bil. Fra Nagarkot går der en ujævn lervej til Sathikuriyagaun. Landskabet er meget bakket. Byen består af fire områder, såkaldte ’villaer’, der dog ligger tæt sammen.
Landbrug som levevej
I Sathikuriyagaun er der 60 husstande. Alle i landsbyen ernærer sig ved landbrug og lever af det, de smalle terrasserede jordlodder kan frembringe. Man dyrker til eget forbrug, ris, majs boghvede, hvede, kartofler og grøntsager, som suppleres med mælk fra bøfler og geder, æg og – ved særlige lejligheder – kød fra kyllinger og geder. I dag sælger indbyggerne i Sathikuriyagaun også deres afgrøder på det lokale marked.
Der er en mødregruppe i byen; de samler kvinderne, styrker deres selvbevidsthed og fremmer landsbyvelfærden. Ligeledes er der en skovgruppe, der blev dannet af de lokale myndigheder i 2013, men som landsbyen har valgt at køre videre sidenhen. De fælder gamle træer og planter nye træer og nye planter såsom kardemomme.
Landsbyens børn er fordelt på tre skoler (primary and secondary), hvor den ene ligger i landsbyen, de to andre i andre landsbyer i en halv times gåafstand.
I landbyen findes et hindu-tempel, Seti Devi Mandir, indviet til gudinden Devi.
Hvordan er Trianglens midler blevet brugt?
Indbyggerne har gennem tiden valgt at bruge deres Trianglen-midler på at vedligeholde vejene, på toiletter og på stipendier til skolebørn. Samtidigt ønskede de at øge indkomstniveauet for byens fattigste medlemmer, så de investerede fra begyndelsen også i mikrolån. Byen vil fortsætte med at få støtte til infrastrukturprojekter ved at ansøge om penge hos de lokale myndigheder, hvilket de har fået træning i igennem Trianglens projekter.
Før i tiden og efter jordskælvet i 2015 havde byen problemer med adgang til rent drikkevand, men de fik penge fra de lokale myndigheder til at forbedre vandkilderne, så dette er ikke længere et problem. Generelt er der ikke store sanitetsproblemer i byen, idet alle fx har adgang til toiletter.
Efter Trianglen begyndte at støtte landsbyen er indbyggerne begyndt at træffe fælles beslutninger for hele byens bedste, hvor det før i tiden var en mindre gruppe indbyggere der lagde planer for byen.
Hvis byen får en større mikrolånepulje vil de i fremtiden investere i større lån til en gruppe af indbyggere, der kan lave fælles kommercielt landbrug, hvor de både kan dyrke grøntsager og fx holde bøfler.
Opdateret: 18.11.2019