Khadkeri Odhare Ghyangsyangdi er den arealmæssigt største landsby i området, men befolkningen bor kun på et tre km langt område. Fordi landsbyen ligger i 1700 meters højde er det svært at plante frugttræer, men der er til gengæld en kæmpe skov, hvor der gror utallige vilde grøntsager, medicinske planter og vilde orkideer. Skoven er fredet og bliver beskyttet af staten.
Khadkeri Odhare ligger tre timers kørsel i firehjulstrækker fra Syangja, nedenfor to berømte og hellige bjergtoppe, som hedder Panchasse og Sharvankumar. Selvom de to toppe tiltrækker tusindvis af pilgrimme og turister hvert år, har befolkningen ingen økonomisk fordel af det, idet de fleste bestiger toppene fra Pokhara-siden.
Indbyggere og levevilkår
Der er 75 familier i Khadkeri Odhare. Der er 16 enker og 10 personer med handicap som bliver forsørget af deres familier eftersom det er meget begrænset støtte de får fra staten. Landsbyens fire Dalit (kasteløse) og syv Janajati (oprindelig etnisk gruppe) familier repræsenterer de mest udsatte, fordi de næsten ingen jord ejer, og de er nødt til at arbejde for de andre bønder.
De fleste familier lever af landbrug. Monsuntiden er den travleste tid for dem, for der skal der plantes ris så der er nok forsyninger til resten af året. Fordi landsbyen er så stor og ligger højt, er der store græsarealer hvor kvæget kan gå. Bønderne avler derfor også bøfler og geder som de sælger til nabolandsbyerne. En bøffel kan sælges for omkring 60.000 rupees, en ged for mellem 10.000 og 15.000 rupees afhængigt af vægten, og en kylling for omkring 1.500 rupees. Det tager dog 3 til 4 år før en bøffel kan sælges, så det er hårdt arbejde med at samle græs i de højere liggende områder og bringe det ned til dyrene. Fordi dyreavl ikke er en sikker nok indtægtskilde, er der 60 personer fra landsbyen som har søgt arbejde i udlandet.
Faciliteter
De fleste husstande har god hygiejne og gode sanitære forhold. Selv om de fleste huse har elektricitet, er der ofte ingen strøm fordi de mange ødelagte elmaster stadig ikke er blevet repareret. Der er mange husstande som har et biogaskomfur, men fordi skoven er så tæt på, er der også mange som stadig henter brænde til deres ildsteder. Den nærmeste sundhedsklinik ligger 45 minutter til en time væk, men landsbyens kvindelige sundhedsfrivillige uddeler vitaminer og holder orienteringsmøder for de mest udsatte.
Landsbyen har en fællesbygning som bliver flittigt brugt at de forskellige grupper og klubber i landsbyen, samt af distriktets kvinde- og børnekontor som holder månedlige møder for de mest udsatte familier.
De lokale myndigheder har understøttet konstruktionen af den vej som leder til Panchasses to berømte hellige seværdigheder.
Indbyggernes egne initiativer
Der er mange grupper i Khadkeri Odhare. Landbrugsgruppen indsamler penge for at kunne understøtte og træne farmerne og uddeler såsæd i samarbejde med regeringen. Der er også et landbrugskooperativ hvor farmerne har mulighed for at købe andele. Mødregruppen blev formet for over 25 år siden. Deres primære aktiviteter indebærer at danse og synge til bryllupper for at samle penge ind til projekter i landsbyen, fx færdiggørelsen af fællesbygningen. Der er også en mødre-helbredsgruppe, som giver kvinderne råd om kost og familieplanlægning i samarbejde med landsbyens kvindelige sundhedsfrivillige. Ungdomsklubben hjælper med at reparere vejen og stierne og assistere de syge og ældre ved for eksempel at hente og bære varer op til landsbyen fra det nærmeste marked.
Hvordan er Trianglens midler blevet brugt?
Khadkeri Odhare har indtil videre brugt alle Trianglen-midlerne på mikrolån til indkomstskabende virksomhed, såsom gedeopdræt og grøntsagsdyrkning. De mener, at beløbet ikke er stort nok til at bruge på infrastruktur, så i stedet ansøger de kommunen om penge til disse ting. Byen har succes med deres ansøgninger, og fik fx I 2017 ti projekter godkendt, herunder biavl, konstruktion af veje og reparation af vandkilder.
I fremtiden vil byen gerne bygge nogle fælles toiletter, og give større lån ud til fælles økologisk, kommercielt landbrug, hvor tre eller flere går sammen om at dyrke landet. Det er lettere end at dyrke en farm alene, da der altid er en der kan være der; de kan dele viden om landbruget og udvikle sammen, og de kan drage fordel af stordriften.
Opdateret: 18.11.2019