*Evt. karrusel af billeder, hvis vi har flere*
Der bor 45 familier i landsbyen Taruk, der spreder sig ned af bjergsiden. Byen har et lille tempel, hvor de kan mødes og en lille skole, hvor der også ligger en ’chautari’; en form for hvileplads, hvor indbyggerne kan søge skygge og vende dagen med hinanden.
Brug for indkomstskabende aktiviteter
I Taruk bor mange dalitter (de kasteløse). De fleste dalitter ejer kun det land, deres huse er bygget på eller meget lidt landbrugsland. Det betyder, at de er tvunget til at arbejde på andres marker for en lav løn. Derfor er mikrolånene fra de danske donorer primært gået til dalitterne i Taruk så har de kunne øge deres indtægter. Dog har beboerne far andre samfundslag også fået glæde af mikrolånene.
Kvindegruppe og nødfond
En kvindegruppe arbejder på tværs af området, og herudover er 120 familier gået sammen om at oprette en nødfond, som går til at dække akutte udgifter til hospital og transport for syge, eller folk der har været ude for en ulykke.
Hvordan er Trianglens midler blevet brugt?
Mellem 2010 og 2012 blev Trianglens donation delt mellem Taruk og landsbyen Khorbar, men siden har de fået hver deres donation. Byen prioriterede filtre til rent drikkevand i skolen og på stipendier til de fattigste børn, så de kunne komme i skole. Byen har også investeret i sundhed og sanitet med røgfri komfurer og toiletter.
I dag bruges næsten hele den årlige donation fra Trianglen på mikrolån til indkomstskabende virksomhed, da Taruks indbyggere dermed selv får råd til at sende deres børn i skole, og købe vandfiltre eller bygge toiletter i deres huse.
Der er fællesmøde en gang om måneden, hvor beboerne i Taruk diskuterer hvordan det går med mikrolånene og planlægger den kommende tid. De diskuterer ikke kun ting der har relevans for Trianglen donationen, men også om andre vigtige emner for landsbyen, for eksempel bevillinger fra kommunen.
Opdateret: 13.11.2019