Efter at landsbyerne i de første år havde prioriteret sociale behov ved anvendelsen af de danske familiers støtte, blev det mere almindeligt, at pengene fandt vej til dækning af landbrugsrelaterede behov, herunder mikrolån til fattige og jordløse. Ikke så mærkeligt, da hovedparten lever af landbrug.

På baggrund af ønsker fra fire af de ni landsbyer i Kavre besluttede vi 2014 at søge CISU om penge til et projekt, der skulle hjælpe farmerne til at gå over til økologisk bæredygtig produktion. 100 farmere deltog med succes, og det medførte at de sidste de fem landsbyer også krævede at være med. Ved projektets afslutning er der nu 225 oplærte farmere.

De 9 landsbyer ligger alle i ward 1 og 2 i Mandan Deupur Municipaliti, og nu har man fra de ni landsbyer i ward 3 og 4 bedt om også at blive inddraget (en ward er en mindre enhed i et municipality). Om CISU vil bidrage her vil blive klart primo december 2019. Projektet vil i givet fald adskille sig fra det tidligere, idet vi vil drage nytte af de leadfarmere der blev uddannet i det første projekt til at være de bærende kræfter i uddannelsen af farmerne i de ni nye landsbyer

I mellemtiden har CISU støttet et økologisk landbrugsprojekt i Syangja, hvor godt 800 farmere i 27 landsbyer deltager. Projektet har kørt et år, og der er allerede solgt for mere end 1.000 kg økologiske grøntsager på markedet – og dyrket og spist langt flere.

I modsætning til Danmark, hvor økologi nærmest er luksus, og hvor den økologiske bølge i høj grad drives af forbrugerne, er situationen i Nepal helt anderledes. Efter mange år med stigende tilførsel af kemisk fremstillet kunstgødning og pesticider er jorden nu så udpint, at indholdet af organisk stof er forsvindende. Det betyder igen at skal bruges større og større mængder af kostbare kemiske gødningsstoffer for at bibeholde det samme udbytte.  Faktisk en sådan grad, så vores undersøgelser viser, at der stort set ikke er tale om aflønning af arbejdskraften.

Det økologiske jordbrug er betydelig mere arbejdskrævende, men der er rigeligt arbejdskraft i Nepal, ligesom der er jord, der kan dyrkes meget mere effektivt og flere gange om året. Hvad man mangler, er viden om moderne økologiske metoder og en lille smule startkapital. Det bidrager Trianglen og ASK med.

I denne sektion kan du finde forskellige rapporter mv. der dokumenterer Trianglens arbejde.

1. Mia Bødskovs speciale: DEMOCRACY AND EMPOWERMENT IN NEPAL: A Case Study on Community Security and Development in Village Communities in a Fragmented Country (Sommer 2018)