Trianglen blev etableret i 2009 i en situation, hvor mange ulandsorganisationer havde forladt den direkte daglige kontakt med målgrupperne i syd, til fordel for politisk arbejde og kapacitetsopbygning af lokale organisationer. Den nye NGO-strategi med fokus på politik og indflydelse via lokale myndigheder har absolut haft sine succeser, men den efterlod også den fattige familie uden de muligheder, som tidligere tiders bistand gav.

Så vi var nogle stykker, herunder jeg selv, Christian Kruse, der havde svært ved at se, hvordan de fattigste, og ikke mindst de enlige kvinder fik glæde af de overordnede tiltag, og derfor fortsat måtte slås for hver dags overlevelse. En af dem, der ikke kunne holde ud at se på det, var min søster, Birgit Kruse, som nærmest ’tvang’ mig til at gøre noget. Det resulterede i at jeg, sammen med min ven, Gertrud Bjørning, etablerede Trianglen. Gertrud havde det samme forhold til Uganda, som jeg til Nepal, og med Danmark havde vi vores triangel. Desværre rakte pengene ikke langt i Uganda, og korruption på alle fronter fik os til at give op dér. Til gengæld blomstrede projekterne i Nepal.

Trianglen koblede derfor en landsby med en dansk støttegruppe, typisk en familie, som hvert år bidrog til landsbyens udvikling med 5.000 kr.

Konceptet har været en succes af mange grunde.

Beløbet har været stort nok til at der har været interesse i landsbyen for at deltage i diskussioner om pengenes anvendelse. Det har haft den gavnlige virkning, at fattige og mindre fattige, høj og lavkaste, gamle og unge og kvinder og mænd har talt sammen og planlagt de aktiviteter, midlerne skulle bruges til.

I begyndelsen var det sociale formål, som skolegang for alle, rent vand, toiletter og røgfri komfurer, der blev prioriteret, men som årene er gået, og disse basale fornødenheder er opfyldt, anvendes hovedparten af pengene til lån til indtægtsgivende virksomhed for primært fattige familier og enlige. Særligt indenfor landbruget i form af geder, grise og høns. Landsbyerne er kendetegnet ved overskud af arbejdskraft, men mangel på kapital. Selv ganske små lån har givet væsentlige indkomstforøgelser. Der er givet mere end 4.000 lån, og stort set alle tilbagebetalt.

Trianglen har fra starten bygget på tre principper: Direkte, åben og effektiv

• Direkte fordi alle danskeres donationer går ubeskåret til de fattige
• Åben fordi enhver kan følge med i, hvordan hver eneste krone er anvendt
• Effektiv fordi alle i Danmark arbejder uden løn

Men der er naturligvis udgifter til rejser, revision, IT mm. I begyndelsen dækkedes de af stifterne af foreningen, men som foreningen er vokset, modtager vi nu tilskud fra lottomidlerne, ligesom CISU via vores projekter , bidrager med midler til administration. Omkostningerne holdes imidlertid på et lavt niveau, og vi kan glæde os over, at foreningen har en sund økonomi.

Vi ser os selv som en af de meget få organisationer, hvor alle private midler uden omkostninger til administration eller andet går direkte til landsbyen, og hvor modtagerne i modsætning til mange andre organisationer selv bestemmer, hvad pengene skal bruges til. Det viser sig, at det er de selv de bedste til!

– Christian Kruse, formand, november 2019