Fattigste by i området
Landsbyen Taruk (med 23 familier) er den fattigste i området. Det er især her dalitterne (de kasteløse bor), og de oplever stor diskrimination fra de andre kaster. Selvom kastesystemet officielt er opløst, så lever det i allerhøjeste grad videre i praksis. Dalitterne oplever, at de andre kaster ikke vil bo i nærheden af dem, have dem ind i deres huse eller i nærheden af deres mad på grund af ideen om “urørlighed”, som menes at skyldes synder i tidligere liv.
Dagsløn på 6 kr.Symaskine
De fleste dalitter ejer kun det land, deres små huse af mudder og sten er bygget på. Det betyder, at de er tvunget til at arbejde på andres marker for lav løn. En hel dags arbejde for en dalit-kvinde i marken giver max. 90 rupees (ca. 6 kr). For det beløb skal en stor familie forsørges. Til sammenligning koster et gedekid ca. 3000 rupees.
Kvindegruppe og nødfond
En kvindegruppe arbejder på tværs af området, og herudover er 120 familier gået sammen om at oprette en nødfond, som går til at dække akutte udgifter til hospital og transport for syge, eller folk der har været ude for en ulykke.
På trods af diskriminationen er der i området forståelse for, at det primært er dalitterne i Taruk, der har behov for støtte, og derfor er det beboerne her, der primært vil få glæde af støtte fra Danmark.
Årsrapporter
NP_5_Anual_Report_2016_July_to_2017_April_-Final.pdf
NP5_Anual_Report_2015_July_to_2016_June_-Final.pdf
NP_5_Taruk_2014_Annual_report_May_15.pdf
