Dyrker korn og grøntsager
Efter to timers gang fra bjergtoppen Nagarkot af små stejle stier og veje, der er eroderet på grund af kraftig regn, når man frem til landsbyen Dubagaun. Her bor omtrent 1000 mennesker i huse bygget af sten, ler og træ.
Beboerne lever af at dyrke korn og grøntsager på de stejle terrasser, men på trods af det hårde arbejde, tjener alle i landsbyen ganske lidt på deres landbrugsvarer.
Mænd og kvinder supplerer indkomsten fra landbruget med at holde dyr og typisk bærer mændene tunge beholdere med mælk op ad bjerget til det nærmeste marked. Kvinder og børn står for at hente græs og foder til dyrene.
Svært ved at betale skolepenge
De fattigste familier har svært ved at betale skolepenge for deres børn (engangsbetalinger per semester og for eksaminer samt indkøb af skolematerialer). Derfor dropper mange børn ud af folkeskolen og mister dermed muligheden for at vælge en anden levevej end det hårde liv som bonde.
Landsbyen har dårlige sanitære forhold, og de færreste huse har toiletter.
Beretning fra visit i Dubagaun
Fredag den 23. april 2010 aflagde Torben Nøhr og Christian Kruse besøg i landsbyen Dubagaun nedenfor Nagarkot. Landsbyen er støttet af Nøhr-Kierstein-familierne, der i 2010 har doneret 5000 kr. I de foregående år har Kruse-familien i samme landsby doneret 2×5000 kr.
Torben Nøhr fortæller:
Vi blev modtaget af skoleleder Krishna (på billedet th.), samt Peetam, lederen af en Grundskole i nabolandsbyen. Overbygningsskolen har 550 elever, medens grundskolen har 200 elever. En stor del af de store elever var efter den netop afsluttede eksamen på sommerferie. Enkelte af grundskole-eleverne havde undervisning.
På skolen er der 14 lærere, hvoraf de 9 betales af Regeringen, medens de andre 5 betales via elevernes skoleafgift. Månedslønnen for en lærer er 4-14.000 Rupees (350 – 1.000 kr.) alt efter hvilket niveau man underviser på. Lederen af 
skolen havde ved siden af en lille kyllinge-farm med et par hundrede kyllinger. Skoleafgiften udgør 1000 Rupee, svarende til ca. 80 kr pr år pr elev. Hertil kommer udgifter til skoleuniform og materialer.
Opstartsmøde i Dubagaon
De fleste beboere i landsbyen lever af deres eget landbrug og har kun ganske få penge-indtægter. Der kan være lidt salg af overskudskorn eller grøntsager på markedet eller indkomst som daglejere. En daglejer får typisk 200 Rupee pr. dag, svarende til 25 kr.
Uniformerne bliver syet af landsbyens egen skrædder. Donationen skaber således også arbejdspladser i landsbyen.Donationen gennem Trianglen er blevet brugt til, at 30 af de fattigste børn har kunnet komme i skole samt få uniform og materialer.
Der er endvidere blevet opført både en stor ny toiletbygning ved skolen samt yderligere en bygning i en landsby tæt derved. Endvidere er etableret flere nedgravede ”septik”-tanke, hvor der vil blive opført toiletbygninger.
Landsbyen har et par vandforsyningshaner, og enkelte steder er der elektricitet, men kun i meget begrænset omfang.
Det var vores klare indtryk, at de er meget glade for samarbejdet med Trianglen og man håber bestemt, at det fortsætter, og at det kan udvides til de andre landsbyer. På nuværende tidspunkt er 4 ud af 8 landsbyer i ”kommunen” (Village Development Committee, VDC) støttet.
Der blev endvidere indgået aftale om, at 2 danske studerende i 6 uger i sommerens løb vil tilbyde engelsk-undervisning til de store elever. Skolelederne var meget taknemmelige herover og glæder sig til besøget.
Efter besøget vandrede vi de knap 1½ timer op ad igen til Nagarkot i stegende hede, men så undervejs mange små ”landbrug” med geder, køer, svin og høns. På markerne var kvinderne i færd med at høste hveden med sejl, medens mænd tærskede kornet ved at slå 2 neg mod en opretstående plade på gårdspladsen. En glad bonde kom gående med sin ko og en helt ny plov på skulderen. Og børn kiggede glade på os med deres sædvanlige hilsen Namaste.
Årsrapporter
NP54_-_Anual_Report_2016_July_to_2017_May_-Final.pdf
NP_54_Duwwagaun_2014-sept_2015.pdf
