Khadkeri Odhare Ghyangsyangdi ligger tre timers kørsel i firehjulstrækker fra Syangja, på bjergsiden af to berømte bjergtoppe, som hedder Panchasse og Sharvankumar. Selv om de to berømte hellige steder, som tiltrækker tusindvis af pilgrimer og turister hvert år, ligger på landsbyens jord, kan befolkningen ikke mærke fordelen af det, eftersom de fleste besøgere bestiger toppene fra Pokhara siden.
Geografiske detaljer
Khadkeri Odhare Ghyangsyangdi, eller ward 8, er den største arealmæssige landsby i Wangsing Deuralli Village Development Committee (VDC), som spreder sig over det omkring 200 hektar store Panchasse bjergområde. Fordi landsbyen ligger i en 1700 meters højde er det svært at plante frugttræer, men der er til gengæld en kæmpe skov, hvor der gror utallige vilde grøntsager, medicinske planter og vilde orkideer. Skoven er dog fredet og bliver beskyttet af staten.
Befolkning
Der er 75 husstande i Khadkeri Odhare med 248 kvinder, 202 mænd og 138 børn. Der er 16 enker og 10 handicappede som bliver forsørget af deres familier eftersom det er meget begrænset støtte de får fra staten. Landsbyens fire Dalit og 7 Janajati familier repræsenterer de mest udsatte, fordi de næsten ingen jord ejer og de er nød til at arbejde for de andre bønder. VDCen har afsat penge til udvikling i området, men Khadkeri Odhare har ikke set noget til de penge der var blevet lovet.
Uddannelse
Der er mellem 20 og 30 analfabeter i landsbyen, dog mest blandt den ældre generation. Alle børn kan læse og skrive ifølge de fremødte til vores møde, men det kom alligevel frem, at en 15-årig pige er droppet ud af skolen grundet den økonomiske situation i familien. Ellers går børnene i børnehaven og folkeskolen i landsbyen, mens de ældre børn bliver nød til at gå i op til 45 min (afhængigt af hvor i Khadkeri Odhare de bor), for at komme i den nærmeste højere skole i nabolandsbyen.
Indkomst og beskæftigelse
De fleste familier lever af landbrug. Monsun tiden er den travleste tid for dem, for der skal der plantes ris så der er nok forsyninger til resten af året. Fordi landsbyen er så stor og ligger i 1700 meters højde, er der store græs områder hvor kvæget kan gå. Bønderne avler derfor også bøfler og geder som de sælger til nabolandsbyer og andre VDCer. En bøffel kan sælges for omkring NPR 60.000, en ged for mellem NPR 10.000 og 15.000 afhængigt af vægten, og en kylling for omkring NPR 1.500. Det tager dog 3 til 4 år før en bøffel kan sælges, så det er hårdt arbejde med alt det græs som der skal samles i de højere liggende områder og bringes ned til dyrene.
Fordi dyreavl ikke er en sikker nok indtægtskilde, er der 60 fra landsbyen som har søgt arbejde i udlandet. Ud af de 60, er tre kvinder som arbejder som hushjælpere i Japan og Israel, mens mændene arbejder som ufaglært arbejdskraft i Mellemøsten og Malaysia. Der er også én som er emigreret til Amerika. Der er også en skolelære og ni andre der bor og arbejder i distriktets hovedkvarter, Syangja, eller i andre stører byer, som soldater, politi betjente og offentlige ansatte, der kun kommer hjem til større fester og ceremonier.
Faciliteter
Landsbyen oplever vandmangel specielt i den tørre sæson, marts til maj, hvor de bliver nødt til at gå ned af bjerget til den nærmeste kilde og bære vandet op til Khadkeri Odhare. De fleste husstande har gode hygiejne og sanitære forhold, og selv om de fleste huse har elektricitet, er der ofte ingen strøm fordi de mange ødelagte elmaster stadig ikke er blevet reparerede. Der er mange hustande som har et biogas komfur, men fordi skoven er så tæt på, er der også mange som stadig henter brænde til deres ildsteder. VDCen har dog fornyligt lavet en lov om røgfrie ildsteder og forbudt de helbredsskadelige åbne ildsteder. Den nærmeste sundhedsklinik ligger 45min til en times gang i den næste VDC, men landsbyens kvindelige sundhedsfrivillige uddeler vitaminer og holder orienteringsmøder for de mest udsatte.
Landsbyen har en fællesbygning som bliver flittigt brugt at de forskellige grupper og klubber i landsbyen, samt af distriktets Kvinder- og børnekontor som holder månedige møder for de mest udsatte familier.
Der er fire huse som blev fuldstændigt ødelagt at det store jodskælv i 2015, og der er ingen af de berørte der har fået erstatning, og bor derfor stadig i midlertidige hytter og telte.
Hvis folk vil tage et lån har de to muligheder. Enten kan de låne fra de små bønders landbrugskooperativ som tager 9% rentesats for et lån til indtægt givende aktiviteter og 15% hvis pengene bare bliver brugt til hverdags forbrug. Ellers kan folk låne fra private pengelånere, som tager helt op til 24% i rente!
Projekter
VDCen har understøttet konstruktionen af den vej som leder til Panchasses to berømte hellige seværdigheder. Historien bag de to templer på toppen af Panchasse er forklaret i slutningen af denne profil.
Grupper
Der er mange grupper i Khadkeri Odhare. Landbrugsgruppen indsamler penge for at kunne understøtte og træne bønderne, og uddeler såsæd i sammenarbejde med regeringen. Der er også et landbrugskooperativ hvor de små bønder har mulighed for at købe aktier. Mødregruppen blev formet for 25 år siden og har 11 medlemmer i bestyrelsen. Deres hovedsaglige aktiviteter inkluderer at danse og synge til bryllupper for at samle penge ind til projekter i landsbyen, så som færdiggørelsen af fællesbygningen. Der er også en mødrehelbredsgruppe, som giver kvinderne råd om kost og familieplanlægning i sammenarbejde med landsbyens kvindelige sundhedsfrivillige. Ungdomsklubben hjælper med at reparere vejen og stierne og assistere de syge og ældre ved for eksempel at hente og bære vare op til landsbyen fra det nærmeste marked.
Primære behov for Khadkeri Odhare Ghyangsyangdi
- Forbedring af vejen til Panchasse pilgrimstien
- Bedre drikkevandsforsyninger
- Brug for nye elmaster
- Ønsker at forhøje gedeavl så de kan sælges og blive til en indtægtskilde
- Forøget turist promovering af de to berømte templer som tilhører landsbyen!
Personlig historie
Premnarayan Upadhya er 77 år gammel og tilhører Brahmin kasten. Han har været enkemand i de sidste 10 år og bor sammen med sin søn, sønnens kone og tre børn. Vi spurgte Premnarayan om han kunne beskrive os en typisk dag for ham.
Premnarayan står op kl. 5 og vasker sig (efter traditionens tro, skal mænd vaske sig om morgenen), så drikker han en kop mælkete som hans svigerdatter laver til ham, og går så ud i stalden for at se til sine bøfler. Han gør stalden ren og giver dyrene det græs han hentede aftenen før. En af bøflerne er drægtig, så den giver ingen mælk for tiden. Han går så to timer op at bjerget og slår græs i en time, som han så bærere i en kurv på ryggen hjem. Klokken 10 er han tilbage og spiser frokost, som består af en stor portion ris med lidt linsesuppe, chutney og nogle grøntsager. Så tager Premnarayan tilbage i skoven for at samle mere græs, igen en times gang fra landsbyen. Ved 14 tiden tager han hjem igen, drikker te, spiser et lille mellemmåltid bestående af for eksempel en majskolbe og lidt stegt ris, og tager en lur. Omkring kl. 16 tager han igen i skoven for at samle græs før solnedgangen kl. 19 hvor han kommer hjem og spiser aftensmad. Premnarayan plejer at gå i seng omkring kl. 21.
Grunden til Premnarayan samler så meget græs er at han ejer 12 bøfler som han avler på og sælger. Dyrene er fordelt i tre stalde. Den ene stald ligger ved huset, den anden er en times gang fra landsbyen og den sidste ligger meget højt oppe af Panchasse bjerget hvor bøflerne for lov at gå rundt i det fri i to til tre måneder om året, før Premnarayan henter dem ned når de skal føde eller blive solgt.
Mens mange af de yngre deltagere i vores møde kun har besøgt landsbyens to berømte templer få gange, så har Premnarayan taget den fire timers vandretur op til Panchase and Shrawan Kumar’s Samadhi mindst ti gange, og han regner med at tage derop igen når monsuntiden, bøndernes travleste tid, er over.
Khadkeri Odhare Ghyangsyangdi´s hellige templer
Khadkeri Odhare Ghyangsyangdi spreder sig over mange hektar, men befolkningen bor kun på et 3km langt område omkring 1700 meters højde. Deres land udbreder sig dog meget højere op, til en højde af 2517 meter, hvor fem bjergtoppe, dækket af frodige grønne skove, er stedet hvor to kendte hellige templer ligger: Panchasse og Shrawan Kumar’s Samdhi.
Under Panchasses mest berømte festival, Balachuturdashi festivalen (omkring slutningen af november) er der tusindvis af mennesker som kommer for at vise deres respekt for ”moderbjerget”. Pilgrimerne udøver forskellige ritualer, så som at vaske sig i den hellige Panchasse sø, lave ofringer i form af ris som bliver spredt ud over bjerget (hvilket symbolisere genbefrugtning af moder Jord) og til sidst vandre de ad den 4 timers lange pilgrimssti op til toppen. Derfra bliver de utrættelige bjergbestigere belønnet med en pragtfuld udsigt over Annapurna bjergkæden. Der er også talrige andre ceremonier hvor Panchasse bliver besøgt, og den utrolige udsigt tiltrækker også mange turister.
Et andet berømt sted, som ligger på Khadkeri Odhares jord, er Shrawan Kumar’s Samdhi, en bjergtop i nærheden af en brønd, som ligger i en 1800 meters højde. Ifølge legenden i Ramayana, tog Shrawan Kumar, en elskværdig og omsorgsfuld søn, sine blinde forældre med til Muktinath pilgrimen. Kongen, Dasrath, som var ude og jage i samme skov, troede det var et dyr da han så Shrawan Kumar, som var taget ned til vandet for at hente vand til sine forældre, og skød ham. Kongen spurgte de blinde forældre om nåde, men de tilgav aldrig hans handling og forbandende kongen til samme skæbne som deres søn. Forældrene græd til de dødede og det er derfor floden, som udspringer fra dette sted, hedder Aandhi Khola, de blindes tåres flod.
Khadkeri Odhare Ghyangsyangdi har derudover en stor frodig grøn skov hvor der gror 112 slags vilde orkidéer! To af dem er endemiske plantearter. Ud over de mange orkideer, er der også mange lægeplanter, som de lokale bruger som naturmedicin. Selv om områder er beskyttet af staten, er der muligheder for at igangsætte en produktion af naturmedicin. Der er også mulighed for at lave orkidejunglen til en turistattraktion, mens man dog stadig beskytter naturen.
Det største problem for Khadkeri Odhare folket er dog, at alle som bestiger Panchasse, gør det fra Pokhara siden af bjerget, hvilket betyder at landsbyen ingen indtægt får fra de to templer og hellige steder som ellers ligger på deres jord. Der er dog adskillige muligheder for landsbyen, og med en ny vej, som leder til pilgrimsstien, undervejs, er der håb for at Khadkeri Odhare folket snart vil kunne mærke ikke kun skønheden af deres land, men også får økonomiskgavn af dette hellige og naturskønne område.
