Trianglen/ASK afholdt den 15. Maj 2018 et stort borgermøde i Mandam Deupur Municipality i Kavre. I mødet deltog borgmesteren, flere landsbyledere og repræsentanter for alle Triangel komitéerne og farmergrupperne. I alt 140 personer.
Mødet, som blev dækket af TV, var indkaldt for som led i de lovfæstede ”Social Audits” at redegøre for Trianglens aktiviteter, det medlemsstøttede landsbyprogram, lokaldemokratiprojektet og det økologiske landbrugsprojekt, samt de lokale myndigheders bidrag hertil.
Alle budgetter og regnskaber blev åbent lagt frem, så ingen er i tvivl om, hvad Trianglens medlemmers støtte, CISUs projektfinansiering og de lokale myndigheders bidrag er brugt til, og hvad der er kommet ud af det.
Mødet blev ledet af vores manager for aktiviteterne i Kavre distriktet, Badri Maka, og fra alle sider blev der udtrykt stor tilfredshed med Trianglens og ASKs indsats.
Vi vedlægger TV klippet fra ABC News se mere om ABC på Wikipedia . Vi er ved at sætte undertekster på. Indtil videre er klippet kun tekstet til tegnsprog.