Trianglens årsberetning 2017
Foreningens drift og organisation
Med udsigt til et 10-års jubilæum næste år er Trianglen som organisation modnet med stabil drift, organisation og økonomi.
Ulandsbranchen er imidlertid kendetegnet ved, at alt kan ændre sig meget hurtigt. Vilkårene i det land, hvori man arbejder, kan skifte og gøre arbejdet vanskeligt eller indsatsen mindre relevant. Kravene fra eksterne donorer kan skærpes, eller midlerne beskæres. Den organisation, man samarbejder med, kan komme i uføre. Og som måske det vigtigste, kan der opstå en vis træthed i foreningens medlemsskare, som kan få nogen til at dirigere deres midler i anden retning.
Der er med andre ord ingen laurbær, man kan hvile på, og derfor vil der også i denne beretning blive lagt op til et review af foreningens grundlæggende koncept med henblik på til en plan for, hvordan foreningen kan udvikle sig, og dermed både fastholde de nuværende medlemmer og tiltrække nye.
Udgangspunktet er godt. Bestyrelsen har i løbet af 2017 holdt 5 bestyrelsesmøder med konstruktiv diskussion om foreningens virke, herunder koordinering af landsbysamarbejdet, relationen til vores partnerorganisation, ASK, styring af de to CISU finansierede projekter og udvikling af IT som et nyt indsatsområde.
Strategien, som blev vedtaget sidste år, er fulgt og fundet relevant. Som vigtige elementer heri har vi ikke udvidet områderne i Nepal, hvori vi arbejder, og heller ikke ansøgt om eksterne midler til projekter udover det planlagte og af CISU forhåbentlig finansierede økologiske landbrugsprojekt i Syangja.
Foreningen har som i de foregående år en god økonomi, idet der fortsat arbejdes på at smidiggøre og effektivisere bogholderi og regnskab. Der er indgået aftale med et nyt revisionsfirma og etableret sikre procedurer for betalinger og pengeoverførsler.
Trianglens økonomi
Også i 2017 har økonomien været sund med god likviditet. Uanset at vi 2017 har taget forskellige skridt til effektivisering af forretningsgangene, så er omkostningerne forbundet med den løbende administration og de nødvendige udviklingsopgaver af en sådan størrelse, at vi har god brug for den eksterne finansiering, vi har fået fra tipsmidlerne og ikke mindst fra administrationsbidragene fra de to store CISU-finansierede udviklingsprojekter i Nepal.
Der er dog intet tegn på, at vi skal fravige vores måske vigtigste princip om, at alle private donationer skal gå til landsbyerne uden nogen form for administrationsgebyr eller lignende.
Trianglens revisor, Beyerholm, ønskede at stoppe samarbejdet efter 2016. På generalforsamlingen i 2017 bemyndigede generalforsamlingen bestyrelsen til at forestå udvælgelsen af en ny revisor. Bestyrelsen indhentede tilbud fra to revisorer på basis at et udbudsmateriale udarbejdet i overensstemmelse med CISU’s revisionsinstruks og valgte Jens Haugbyrd fra BDO.
Medlemmer og bidragydere
Ved udgangen af 2017 havde Trianglen 312 medlemmer og 107 bidragydere. Til sammenligning havde vi ved udgangen af 2016 313 medlemmer og 120 bidragydere.
For at få skattefradraget for indbetalinger til Trianglen kræver myndigheder at vi har mindst 300 medlemmer og 100 bidragydere med årligt bidrag på mindst 200 kr.
Vi opfyldte i 2017 kun myndighedskravene med en meget beskeden margin.
Bestyrelsen opfordrer derfor landsbystøtterne til de landsbyer, som kun har få medlemmer om at sende nogle flere navne på medlemmer til bestyrelsens sekretær, Jens Christian Jacobsen, og til at betale medlemskontingentet på 30 kr. pr. medlem. Vi opfordrer også medlemmerne til at yde et bidrag eller til at skaffe yderligere bidragsydere.
Hvis ikke vi opfylder myndighedskravene, kan medlemmerne ikke få skattefradrag for deres indbetalinger, og vi vil have meget svært ved at opnå finansiering fra CISU til komplementerende projekter.
Nepal
Landsbyprogrammet
Trianglen arbejder i 2017 med 40 landsbyer. For 8 år siden var der 9 landsbyer i Kavre og 14 i Syangja distriktet. I 2015 kom der yderligere 17 nye landsbyer til i Syangja. De sidstnævnte er i gang med at lære landsbyplanlægning. ASKs direktør og 4 facilitatorer oplærer og udfører landsbyplanlægning i de nye landsbyer, som næsten alle har fået en dansk støttegruppe.
Landsbystøtten er Trianglens kerneydelse til landsbyerne og udgangspunktet for et begyndende lokaldemokrati, hvor landsbyen er nederste led. Kerneydelsen på 5.000 kroner om året til en landsby med 50 til 100 familier har givet gode resultater. Landsbykomiteerne har selv valgt, hvad pengene skal gå til. I begyndelsen var det skolepenge, toiletter og røgfri komfurer, der var inspireret af kommunernes årlige strategier og de umiddelbare behov. Nu bliver de fleste danske kroner brugt til mikrolån uden renter. I princippet skal det være kasteløse familier og familier med små jordlodder, der får lån. Det er dog forskelligt hvordan landsbyerne prioriterer mikrolånene. Heldigvis ser det ud til, at der ikke opstår konflikter om hvem, der skal have del i de årlige mikrolån. I hver af Trianglens landsbyer får mellem 7 og 20 personer, flest kvinder, lån til indkomstskabende aktiviteter, og lånene bliver betalt tilbage indenfor et år. Det er mest til køb af geder, høns, grise, og plastictunneler til tomatdyrkning lånene bruges. Tilbagebetalingsraten er normalt på 100%, så over årene er der opsparet penge i lånekassen, som hver landsby selv administrerer.
Den årlige landbyplanlægning med landbyboernes deltagelse prioriterer også andre mål end mikrolån. Hvis der skal forbedres bjergvej og stier, vandforsyning eller skolegård, ansøger landsbyerne kommunen om projekterne. Landsbyboerne skal så bidrage med 10% kontant og med arbejdskraft. Dér bliver Trianglens landsbystøtte også brugt.
ASK har opgjort resultaterne fra de 9 landsbyer i Kavre fra 2010. Lignende resultater har de gamle 14 Syangja landsbyer opnået.
298 familier der har tjent penge på gedeopdræt,
161 landmænd har fået støtte fra Trianglen/ASK og kommunen til at forbedre grøntsagsdyrkning og har opnået afsætning i nabolandsbyer og til hotellerne i Nagarkot.
En familie har lært at sy tøj, 5 familier har taget lån til champignon dyrkning, og et par stykker laver stearinlys og har tjent penge på det.
20 personer er blevet oplært i blikkenslagerarbejde, og 20 har været på kursus i kyllingeopdræt.
15 har lært at lave sæbe og har startet en sæbefabrikation.
20 skoleelever har fået scholarships og forbedret deres karakterer.
2 handikappede har fået hjælp.
17 vandingsanlæg er blevet repareret.
11 vandrestier er blevet repareret, så det er nemmere at komme i skole og til byen.
4 små kunstvandingsprojekter er gennemført, og grønsagsproduktionen er øget.
3 forsamlingshuse er blevet repareret/bygget.
8 toiletter bygget og forøget sundheden.
Landsbyboerne fortæller, at deres levevilkår er blevet forbedret, at der er oplært handlekraftige medborgere, at samarbejdet i landsbyen fungerer langt bedre, og at de nu kender til muligheder og rettigheder for støtte til projekter fra kommunen. Viden, de har erhvervet fra Trianglens kerneydelse og de to projekter Trianglen/ASK udfører om Lokaldemokrati og Økologisk landbrug.
Ved lokalvalgene i 2017, de første i 20 år, blev tre af formændene for triangel-komiteerne i Syangja valgt til leder for warden.
Samarbejde med ASK
Trianglens aktiviteter bygger på et solidt samarbejde med vores nepalesiske samarbejdspartner, ASK. Som et tilbagevendende led vores samarbejde bistår Trianglen derfor på forskellig vis med kapacitetsopbygning af ASK og af ASK’s medarbejdere. I foråret 2017 forestod Peter Marinus Jensen således en uddannelse af en række af ASK’s medarbejdere i brug af Log-Frame i forbindelse med projektstyring og projektansøgninger. Trianglens kasserer Lennart Emborg afholdt i december måned et seminar i hver af ASK’s to afdelinger (Syangja og Kavre) hvor status, perspektiver og fremtidigt behov for assistance fra Trianglen indenfor HR, regnskab, IT og udviklingsscenarier for ASK blev grundigt analyseret diskuteret som basis for en række konkrete anbefalinger.
Projekter
I tilknytning til landsbyprogrammet gennemfører Trianglen med ASK som den implementerende part to CISU støttede projekter, som med en projektperiode på 3 år begge påbegyndtes den 1. oktober 2015. Det ene er en opfølgning på den vellykkede i 2014 afsluttede partnerskabsaktivitet med fokus på yderligere styrkelse af det lokale demokrati, det andet et projekt med sigte på at organisere bønder i 4 af vore landsbyer i Kavre i fælles produktion og afsætning af økologiske grønsager, primært til hotellerne i den nærliggende hotelby, Nagarkot. Budgetterne er på henholdsvis ca. 1 og 2 millioner kroner.
Det økologiske landbrugsprojekt i Kavre
Projektet var planlagt til at omfatte 4 af de 9 triangel støttede landsbyer i Kavre, men blev efter lokalt ønske udvidet til mod slutningen af 2016 at omfatte samtlige 9. I 2017 har projektet derfor arbejdet med 225 farmere i forhold til 100 året før.
Med henblik på at opsamle erfaring og prioritere indsatsen i den resterende projektperiode blev i oktober/november gennemført et review, ledet af en dansk og en nepalesisk konsulent.
Reviewet viste, at det uden tilførsel af yderligere menneskelige eller økonomiske ressourcer var lykkedes at inddrage de øvrige 5 landsbyer, hvoraf de 3 også var blevet medlemmer af det kooperativ, som står for indhentning og salg af produkterne. Alle 9 farmergrupper er tilsluttet opsparings/kredit ordninger, og i kooperativet er etableret en forsikringsordning, således at farmerne kan forsikre sig mod misvækst mm.
Farmerne har taget de økologiske dyrkningsprincipper til sig, og der produceres stort set den samme mængde pr. arealenhed som ved traditionel dyrkning med anvendelse af kemiske hjælpestoffer. Igennem 2017 har der vist sig en spredning af metoderne, idet medlemmer af grupperne videregiver deres viden og erfaringer til farmere, som ikke direkte er tilknyttet projektet. Hermed ser det ud til, at projektet opfylder den af sine målsætninger, der handler om øget sammenhold og samarbejde i landsbyerne.
Hos mange farmere er der allerede konstateret væsentlige forbedringer af dyrkningsjordens kvalitet. Medvirkende hertil har været plantning af frugt- og fodertræer, hvor distriktet har bidraget finansielt.
Økonomisk kan de fleste af farmerne berette om øgede indtægter, dels som følge af besparelser ved indkøb af kunstgødning og pesticider, dels fordi der kan dyrkes grøntsager 4-5 gange om året, herunder off-season produkter med høj kilopris. Som en farmer sagde, så producerer vi nu året rundt, og i stedet for at sidde og vente på, at risen eller majsen modnes, så har vi konstant arbejde. Det forbedrer livskvaliteten.
I rapporten fra reviewet anbefales det, at der i den resterende projektperiode fokuseres på etablering af markedet for grøntsagerne. Ved udgangen af 2017 var det fortsat sådan, at hovedparten af produkterne blev afsat lokalt, og kun en mindre del fandt vej til markedet og hotellerne i Nagarkot. Konkret foreslås en pilotfase, hvor nogle få hoteller sikres forsyninger med alle de forskellige grøntsager, de har behov for.
Projektet har haft stor succes med at formidle det økologiske budskab gennem opsætning af plancher, artikler i aviser og fagtidsskrift samt aftaler med radio- og TV-stationer.
Lokaldemokrati projektet.
Projektet ønsker at styrke 23 Landsbykomiteers kapacitet i forhold til demokratisk medindflydelse, deltagelse i lokalplanlægning og at ansvarliggøre kommunen og beslutningstagere i deres brug af rammebevillinger fra staten.
I oktober gennemførte Trianglen/ASK sammen med landsbykomiteerne et review, der generelt tegnede billedet af et succesfuldt projekt med følgende mest signifikante observationer:
- ASK ansatte og 6 lokale facilitatorer – fem kvinder og en mand – er i stand til at oplære landsbyboerne i lokaldemokrati.
- Landsbyboerne finder at de i sammenhæng med landsbystøtten har opnået væsentlige økonomiske, sociale og personlige forbedringer.
- Mht. infrastruktur har landsbyerne været i stand til at få forskellige projekter til forbedring af veje, sundhedsklinikker og vandforsyning godkendt af de lokale myndigheder ved at gennemføre landsbyplanlægning efter en metode, der tilgodeser alle medborgernes stemmer.
- Mht. naturressourcer er der sket forbedring ved at borgerne selv har plantet og beskyttet skov, hvilket også har forbedret levevilkårene. I skoven hentes foder til bøfler, geder og høns.
- Om projektets bæredygtighed udtalte formanden for Okadi landsbyen i Syangja: ”når projektet slutter, har vi opnået sammenhold i landsbyen takket være Trianglen og ASK, der har åbent vores øjne, og vi genererer nu indkomst. Vi har ikke brug for at gå til banken for at få lån, vi kan selv lave landsbyplanlægning i fremtiden, vi har mikrolåneordning, og der er unge, der kan overtage lederskabet”.
2017 var imidlertid året, hvor man I forlængelse af den nye forfatning gennemførte store ændringer I den administrative opdeling af landet med tilhørende valg af politikere til de nye enheder. For projektet betød det dels en ny orientering i forhold til den nye struktur og nyvalgte lokalpolitikere, dels en betydelig forsinkelse, idet mange aktiviteter ikke kunne gennemføres under valghandlingerne.
Da Trianglen siden planlægningen af projektet tillige har udvidet aktivitetsområdet med 17 landsbyer, som projektet også søger at tilgodese, er det hensigten at søge CISU om et års forlængelse af det treårige projekt, der ellers udløber pr. 30. september 2018. Det er forventningen, at der med den nuværende bevilling vil være midler hertil.
Ansøgning om bevilling til projekt i Syangja
Den 15. september ansøgte Trianglen CISU om en bevilling på knap 3 millioner kr. til et økologisk landbrugsprojekt i Syangja.
Projektet omfatter samtlige 27 triangel landsbyer i distriktet. Det bygger på metoder og erfaringer fra projektet i Kavre, men som følge af de nye politiske konstellationer og det mere åbne marked divergerer det på mange væsentlige punkter.
Desværre meddelte CISU i december afslag på ansøgningen, men med opfordring til genansøgning, idet man fandt projektet relevant og Trianglen/ASK med tilstrækkelig kapacitet til at implementere det. Afslaget var velbegrundet og med klare retningslinjer for, hvilke ændringer og tilføjelser en genansøgning måtte indeholde.
På den baggrund besluttede bestyrelsen at genansøge med deadline den 15. marts 2018.
Kommunikation
Trianglen kommunikerer direkte med medlemmerne gennem de halvårlige rapporter fra landsbyerne.
Derudover er hjemmesiden den vigtigste kanal for kommunikation. Den ny hjemmeside, hvis udvikling blev vedtaget i 2015, har haft et langt tilløb og en vanskelig fødsel, og den var først klar i november 2017.
Der var enighed om, at hjemmesiden skulle opgraderes æstetisk til et nyere look og en mere frisk stil. Og funktionelt skulle det nye site kunne ses på flere platforme: Mobil, tablet og computerskærm.
Det lykkedes i store træk, men der var også en række mangler og udestående. Der er imidlertid afsat både midler og kræfter til at hjemmesiden løbende kan forbedres, ligesom der vil sikres en løbende opdatering.
Det fremtidige arbejde
Som nævnt i indledningen vil Trianglen i 2019 kunne fejre sit 10-års jubilæum. Dette har givet anledning til en beslutning i bestyrelsen, hvorefter der vil blive afholdt et heldagsseminar i 2018 med henblik på drøftelse af konceptet for foreningens arbejde. Seminaret vil være åbent for foreningens medlemmer.
Som i de foregående år vil vi derudover bruge en væsentlig del af vores ressourcer på at sikre en høj kvalitet af vores kerneaktivitet, såvel i marken som i forhold til medlemmerne.
For så vidt angår de to CISU finansierede projekter, som begge udløber med udgangen af september måned 2018, vil der alt efter størrelsen af de midler, der er tilbage på budgetterne, blive ansøgt om forlængelse uden yderligere bevilling. Accepteres sådanne ansøgninger, vil der forestå et arbejde med at rekonstruere projekterne ud fra de givne forudsætninger.
I fald genansøgningen om det økologiske landbrugsprojekt i Syangja resulterer i en bevilling, vil der tilsvarende ligge et betydeligt arbejde i at planlægge og igangsætte projektet, formentlig med start den 1. oktober. Afvises ansøgningen igen, vil der skulle arbejdes på genansøgning med frist til den 15. september.
Som omtalt var Nepal i 2017 stærkt præget af implementeringen af den nye forfatning. Der blev indført nye politiske og administrative strukturer, og til dels gjort op med de eksisterende.
Nepal er fortsat styret af central regering og parlament i Kathmandu, men nu som føderal republik med 7 delstater. Delstaterne er delt op i hver ca. 10 distrikter, som igen rummer omkring 10-15 land- eller bykommuner (municipalities), som typisk omfatter 5-10 wards, der igen hver har op til 9 landsbyer. Trianglen dækker 5 wards, to i Kavre og tre i Syangja distrikt.
Ved udgangen af året var der endnu ikke truffet endelig beslutning om ansvars- og opgavefordelingen, men der var direkte valgt politikere til fire af de fem niveauer (til distrikterne indirekte) med skatteudskrivning på de tre af dem.
Idet der ikke har været afholdt lokale valg i mere end 20 år, er de lokalt valgte politikere på navnlig ward- og municipality-niveau i vid udstrækning helt uden politisk erfaring. Idet loven foreskriver, at mindst 30% skal være kvinder, og da kvinder traditionelt ikke har været særligt politisk aktive, betyder det, at der ikke mindst her er et udtalt behov for oplæring og oplysning om, hvad det indebærer at have politisk magt.
I bestyrelsen har vi derfor drøftet muligheden af at tilbyde de tre municipalities, hvor vi er aktive, at gennemføre kurser og etablere rådgivning for de nyvalgte. Idéen er modtaget med meget åbne arme af de tre borgmestre, og da vi såvel i bestyrelsen som blandt Trianglens venner har yderst kompetente personer, der kan stå for et sådant projekt, er det planen at søge CISU om midler hertil, formentlig pr. 15. september 2018.
Afsluttende bemærkninger
Igen i år skal der lyde en tak til alle, der med landsbystøtte, enkeltbidrag eller arbejdskraft har bidraget til, at Trianglen fortsat er en særdeles velfungerende forening, som i Nepal har sat væsentlige og varige spor.
Charlottenlund, den 6. juni 2018
