Amagoro A Central ligger 3,5 km fra Tororo by
Der er ikke veje til biler, så cykler, små motorcykler og bodo-boda’er (cykeltaxier) er transportmidlerne. Amagoro A Central har ikke elektricitet, og man skal gå ca. 1 km til en brønd.
Her bor 1259 mennesker – heraf flest kvinder, hvoraf mange er enker. Det betyder 326 bopladser med flere hytter til de forskellige familiemedlemmer.
Skolen har 658 elever fra 1. til 7. klasse. Desuden har landsbyen en sundhedspost med en sygeplejerske. Medicin må man dog selv købe i byen.
Kan vi skaffe arbejde til de unge og mad til skolebørn?
Amagoro AC ligger 3,5 km fra Tororo by.
Der er ikke veje til biler, så cykler, små motorcykler og bodo-boda’er (cykeltaxier) er transportmidlerne.
Amagoro AC har ikke elektricitet, og man skal gå ca. 1 km til en brønd.
Her bor 1259 mennesker – heraf flest kvinder, hvoraf mange er enker. Det betyder 326 bopladser med flere hytter til de forskellige familiemedlemmer. Skolen har 658 elever fra 1. til 7. klasse. Desuden har landsbyen en sundhedspost med en sygeplejerske. Medicin må man dog selv købe i byen.
En fodboldbane er der, men uden mål – og bolde er noget, man selv må lave.
Beboerne tilhører japadhola og iteso-stammerne. Mange har gået syv år i skole, og folk lever af at dyrke deres små jordlodder. Der er ikke mange formelle jobs at få i området og ikke mange penge at tjene. Her i landsbyen har folk ca. 2 kr. om dagen til at købe sæbe, sukker, te og tøj. Nogle få unge drenge har dog skaffet sig et job i week-enden som caddies på golfbanen i nærheden!!!
Landsbyens ønsker
Når man spørger landsbyformanden om deres ønsker for et samarbejde med danskere, siger han, at jobs til de unge og støtte til børnenes undervisning er deres største behov. Her mener han bedre klasseværelser, flere kurser til lærerne – og flere lærere i det hele taget. Børnene sidder ofte over 100 i hver klasse.
Et andet stort behov er mad til børnene i skolen. Det er kun de færreste forældre, der har mulighed for at betale til skolemad. Kunne man nedsætte en gruppe, der kunne stå for en skolehave og dyrke bønner og majs, kunne man af frivillighedens vej få skaffet gratis mad til børnene.
Skoledagen er lang i Afrika, og man lærer bedre, når man har fået mad. Desuden ville skolemad både afhjælpe forsømmelser, og at børnene dropper ud af skolen.
