Foreningens drift og organisation
Der har i løbet af året været afholdt 5 møder i bestyrelsen samt en række arbejdsmøder i forretningsudvalget. Efter generalforsamlingen sidste år, hvor Ulla Strøbech blev valgt til bestyrelsen, trådte hun ind i forretningsudvalget, der herefter havde 4 medlemmer, indtil Henning Nilausen tidligere i indeværende år besluttede at forlade bestyrelsen og dermed også FU. Suppleant til bestyrelsen, Bjarne Gotholdt, fungerede i de sidste måneder i 2012 som stedfortræder for Anette Werborg under hendes orlovsperiode, og i dag som stedfortræder for Henning Nilausen. FU havde i den sidste del af 2012 en meget travl periode, der udover administrative opgaver og planlægning af bestyrelsesmøder indebar ansøgninger til Kulturministeriet og CISU, som er Danidas forlængede arm i forhold til donationer til de mindre organisationer. Derudover optog diskussioner om Trianglens første enkeltprojekt i Belhi i Nepal en væsentlig del af møderne.
Som beskrevet ved sidste års generalforsamling er de administrative opgaver vokset til et niveau, hvor frivillig indsats fra medlemmer af bestyrelsen ikke længere er tilstrækkelig. Et forsøg på at aflaste næstformanden ved lønnet arbejdskraft i en periode midt på året 2012 viste sig ikke hensigtsmæssig. Af denne og andre grunde har Gertrud Bjørning besluttet af tage en pause fra bestyrelsesarbejdet, idet hun dog fortsætter med vigtige opgaver i relation til Uganda og hjemmesiden. Der er derfor indgået en foreløbig aftale med en ekstern konsulent om for et meget rimeligt beløb at overtage en del af administrationen. En aftale, som skal specificeres og konfirmeres af den i dag valgte bestyrelse.
Trianglens økonomi
Foreningens økonomi bygger på indtægter fra en række kilder, herunder
– Medlemskontingent, 30 kr. pr. landsbygruppedeltager
– Private bidragydere
– Institutionelle sponsorer
– Administrationsbidrag i forbindelse med projekter
– Andel af tipsmidlerne
De den årlige støtte til landsbyerne og specifikke projektmidler går ubeskåret til aktiviteterne, og bidrager således ikke til foreningens drift.
På udgiftssiden indgår løn, transport og administrative omkostninger i Nepal og Uganda samt rejseomkostninger i forbindelse med reviews mv. Herom mere ved forelæggelsen af regnskabet.
Generelt har 2012 budt på både positive og negative udviklinger i indtægtsgrundlaget. Negative for så vidt angår medlemskontingent og bidrag fra bidragydere, hvilket jeg senere vil komme ind på. Positive i forhold til de nævnte eksterne finansieringskilder, som omfatter følgende:
Trianglens bank, Københavns Andelskasse, har igen sponseret os med 10.000,- kr., hvilket i sammenhæng med gebyrfri overførsler og højt serviceniveau gør Andelskassen til en vigtig samarbejdspartner for foreningen. Jeg vil gerne slå et slag for, at medlemmerne giver det en overvejelse eventuelt at bruge banken, som i modsætning til mange andre små pengeinstitutter ikke har store midler placeret hos dubiøse debitorer.
En meget vigtig milepæl for 2011 var godkendelse af foreningen i henhold til ligningslovens paragraf 8.a., som indebærer, at bidrag kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst på linje med renteudgifter. Vigtigt i 2012 var, at Trianglen af Kulturministeriet blev anerkendt som modtager af tipsmidler. Tipsmidlerne uddeles i to omgange, dels til konkrete anskaffelser af kontorudstyr mv., dels som ubundne midler til drift af organisationen. Det første beløb tildeles efter ansøgning med angivelse af det ønskede udstyr, det andet på baggrund af ansøgning med angivelse af foreningens omsætning. Af den første pulje opnåede vi et mindre tilskud på godt 4.000,- kr., som blev anvendt til køb af en computer til David, som havde været udsat for indbrud med tab af sin. Fra den generelle pulje modtog vi 57.000,- kr., som har været af meget stor betydning for dækning af vore omkostninger, ikke mindst i forhold til forberedelsen af de to store projekter i Nepal, partnerskabsaktiviteten og Belhi projektet
Tilsagnet fra CISU om partnerskabsaktiviteten kom sidst på året og vil økonomisk først få indvirkning på indtjeningen i år og i 2014. Sigtet med partnerskabsaktiviteten er at styrke landsbykomitéerne og vores partnerorganisation, ASK, i Nepal samt relationerne og navnlig kommunikationen mellem disse partnere og Trianglen og dens ressourcebase i Danmark. Bevillingen er på 500.000,- kr., som primært anvendes til dækning af konkrete udgifter, men som også giver et mindre vederlag til de involverede fra bestyrelsen, ligesom den betyder besparelse på rejseomkostningerne. Derudover indebærer den et direkte tilskud af ubundne midler på 7 % til brug for foreningens administration.
Projektet i Belhi, som jeg senere vil omtale, bidrager ikke direkte til Trianglens økonomi, men indirekte på den måde, at omsætningen i forbindelse med projektet tælles med ved opgørelsen af Trianglens andel af tipsmidlerne.
Generelt må 2012 betegnes som særdeles tilfredsstillende i økonomisk henseende med et pænt plus på bundlinien og gode perspektiver for indeværende og kommende år.
Medlemmer og bidragydere
Hvad angår medlemmer og bidragydere er der til gengæld tale om ganske markante tilbagegange. Medlemstallet steg fra 2011 til 2012 fra 125 til 403, men er ved den sidste opgørelse nede på 148. For så vidt angår bidragydere er billedet endnu værre. Her steg antallet fra 2011 til 2012 fra 50 til 155, mens vi i dag kun kan mønstre nogle ganske få.
En af årsagerne til det faldende medlemstal er opsigelse af 4 landsbyaftaler. Den vigtigste begrundelse for frafaldet har været manglende kommunikation. Navnlig i forhold til Kavre i Nepal har vi haft svært ved at indhente rapporter, og det har skuffet donorgrupperne. Frafaldet af de 4 landsbyer er dog ikke hele forklaringen, og det er bestyrelsens opfattelse, at der med fornyede rykkere vil være mulighed for at hæve medlemstallet betydeligt.
Tilsvarende er det hensigten at yde en ekstra indsats for at skaffe nye landsbydonorgrupper. Vi har forskellige strategier under overvejelse.
For så vidt angår bidragydere er jeg bange for at måtte sige, at vi på sidste års generalforsamling traf en meget uheldig beslutning, nemlig at øge minimumsbetalingen fra de 50 kr., som kræves af SKAT, til 200 kr. begrundelsen var for så vidt i orden, idet det administrative besvær ved opkrævningen af 50 kr. let kom tæt på indtægten, og 200 kr. var stadig mindre end hvad stort set alle andre organisationer opkræver. Som en lille og ukendt organisation har det imidlertid vist sig vanskeligt umiddelbart af få folk til at ryste op med 200 kr., hvorimod en 50’er er noget man bare betaler. Dette gælder ikke mindst, hvis vi går ind på de sociale medier som facebook og lignende.
Dette understreges af, at det i højere grad er den folkelige forankring, vi er afhængige af, og i mindre grad indbetalingerne fra bidragydere. Det ændrer naturligvis ikke ved, at vi er meget taknemmelige overfor en person, der hvert år sender os større beløb, men 4 navngivne bidragydere, der hver giver 50 kr. er altså langt vigtigere for os, end én, der giver 200.- Og 100 gange lettere at få fat i!
Idet der her er tale om en omgørelse af beslutningen ved sidste generalforsamling, vil jeg udover afstemningen af min redegørelse gerne have dette punkt til særlig afstemning under punkt 6 på dagsorden.
Aktiviteter i Nepal og Uganda
Ved udgangen af året havde 8 landsbyer i Uganda og 19 i Nepal modtaget støtte. I Uganda var der tale om 6 omkring Tororo og 2 i området 20 km udenfor byen, mens det i Nepal drejede sig om 11 i Syangja, 7 i Kavre og 1 i Dhanusa. På nær nogle få i Kavre, er der rapporteret fra alle landsbyer, og i alle tilfælde er støtten fra Danmark brugt i overensstemmelse med betingelserne. Besøg af medlemmer af bestyrelsen har bekræftet dette. (disse tal skal revideres)
I Uganda er det fortsat David Owidii, som varetager vores interesser og koordinerer arbejdet i landsbyerne. I november måned besøgte Gertrud Bjørning og Ulla Strøbech Tororo, hvor der på trods af manglende støtte til flere af landsbyerne fortsat er bred opbakning bag Trianglen. Et væsentligt problem for vores aktiviteter i Uganda er manglen på en partnerorganisation. Ved sidste generalforsamling omtalte jeg vanskelighederne ved samarbejdet med den først valgte organisation, Hands of Hope, som aldrig har udviklet sig til det, der var hensigten. Samtidig nævnte jeg muligheden for partnerskab med en mindre organisation, AOPLHA, som Gertrud og Ulla ved deres besøg imidlertid ikke fandt kapabel til at varetage vore interesser. Der er tilsyneladende ingen stærke lokale organisationer i området omkring Tororo, og vi søger derfor lidt bredere.
I Nepal er det fortsat Rabin Bogati, der står for den overordnede koordinering. I slutningen af 2011 blev det aftalt, at vores partnerorganisation ASK, som hidtil havde stået for landsbyerne i Syangja, også blev ansvarlig for Kavre. Den daglige leder i ASK, Hari Prasad Dhakal er fortsat den, der varetager Trianglens arbejde, mens Dilman Tamang, som er lærer ved skolen i NP54, er ansat som assisterende for så vidt angår landsbyerne i Kavre. Som nævnt er rapporteringen fra Kavre aldrig blevet tilfredsstillende, og hvis det ikke ændrer sig indenfor meget kort tid, vil vi finde en anden løsning.
Denne løsning kan blive et af mange resultater i forbindelse med partnerskabsaktiviteten. Bevillingen kom, som nævnt, først sidst på året, men forud var gennemført et stort arbejde med inddragelse alle landsbyer i både Syangja og Kavre, ledet af Henning Nilausen. Det viste, som tidligere, at Trianglen er rigtig godt rodfæstet i landsbyerne. Selv om den først fandt sted i januar 2013, og som sådan ikke indgår i en beretning fra 2012, var åbningskonferencen på hotel Green Valley i Kavre med to repræsentanter fra hver landsby – en mand og en kvinde – en fantastisk demonstration af sammenhold og entusiasme i forhold til Trianglens arbejde. Senere på året besøgte Ulla Strøbech en lang række landsbyer og fik i tilgift bekræftet, at der overalt blev handlet i overensstemmelse med Trianglens principper.
Jeg nævner dette fra 2013 fordi det så sent som efter det andet styregruppemøde i Partnerskabsaktiviteten i marts kom for en dag, at ingen landsbyer havde modtaget støtte i 2012, uanset pengene var overført til Trianglens konto i organisationen PNDK, som fra starten har været vores indgang til Nepal for så vidt angår finansielle transaktioner. Det viste sig, at pengene havde været indefrosset som følge af offentlig revision af PNDK. Vores koordinator Rabin Bogati har naturligvis været vidende om det, men ikke kommunikeret det klart til os. I ASK har man selvfølgelig også vidst det, men i loyalitet med Rabin ikke sagt det. Landsbykomitéerne har tilsvarende oplevet den manglende tilførsel af midler, men ligeledes i loyalitet med ASK ikke ytret sig om det. Heller ikke ved Ullas besøg i landsbyerne kom det klart frem. Man kunne fremvise regnskaber for anvendelse af penge i 2012, men indtægterne stammede fra tilbagebetaling af sidste års mikrokreditter. I Kavre kunne man også vise, at fattige familiers børn fortsat kom i skole, men det viste sig, at pengene hertil kom fra lån fra naboer og andre i landsbyen. Disse lån er nu alle tilbagebetalt.
Pengene blev frigivet i marts og anvendes nu i landsbyerne. Vores arrangement i forhold til PNDK ophørt, således at midlerne går direkte til ASK. Men erfaringerne herfra kræver, at vi i fremtiden er de kulturelle forskelle mere bevidst og går i dybden med de forklaringer, vi modtager.
Uanset disse problemer blev den VDC (kommune), som vi arbejder i i Syangja, udpeget som en mønsterkommune, primært som følge af Trianglens aktiviteter, og dermed også tildelt maksimum rammebevilling fra distrikt og stat. I øvrigt kan det fra Ullas besøg i landsbyerne nævnes, at hun overalt kunne konstatere totalt orden i kassebøgerne, og at der ikke har forekommet et eneste tilfælde af manglende tilbagebetaling af mikrokreditter.
Der har igen i 2012 været udsendt et hold studerende, denne gang af hankøn, som har undervist på en af skolerne i Kavre, og igen med stort udbytte for elever, lærere, skoleleder og de to studerende. I øvrig har hold nr. 6 allerede været ude i år, og de er vist her i lokalet.
Skolebyggeriet i Belhi
I min beretning sidste år nævnte jeg, at medlem af bestyrelsen, Dan Ch. Christensen, havde søgt om fondsmidler til opførelse af bygninger til brug for IT laboratorier i tilknytning til 2 skoler i Trianglens landsbyer i Nepal. Ansøgningen blev afslået, men senere lykkedes det Dan at skaffe private midler fra Flemming Topsøe til gennemførelse af projektet.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at projektet som det første af sin art i Trianglens historie har givet anledning til store spændinger i bestyrelsen. Diskussioner om, hvorvidt det var et Triangel projekt eller måske snarere et privat projekt gennemført af Dan og hans kone, suppleant til bestyrelsen, Karin Bastian, bølgede frem og tilbage, men konklusionen er blevet, at det er et fuldgyldigt projekt, gennemført af Trianglen.
Tidligt i processen blev det besluttet at fokusere på den store skole i landsbyen Belhi i Dhanusa tæt ved grænsen til Indien, og derefter vurdere, om der er penge og kræfter til endnu en bygning i Kavre. Belhi er fra Trianglens start støttet af Dan og Karin, men ligger lidt som en ø i lavlandet langt fra Trianglens kerneområder i højlandet og med stærkt divergerende kultur og sprog mv.
Opførelsen af bygningen påbegyndtes i oktober, ledet af Dan, Karin og deres ven Bjørn Fosdal. Udfordringerne var rimeligt store, og bygningen var ikke færdig, da de tre rejste hjem før jul. Dan og Karin optog byggeriet i februar, og i dag står bygningen færdig, bygget af lokale materialer, bambus og mursten, fliser og tegl fremstillet på stedet.
Tilbage står at udstyre bygningen med computere, server, el-anlæg mm. Sund&Bælt har i samarbejde med Haldor Topsøe A/S færdiggjort en pakke med computere med alt tilhørende, lige til at stille op. Dan arbejder i øjeblikket på at skaffe midler til transporten.
Vi skylder Flemming Topsøe, Sund&Bælt og Haldor Topsøe A/S stor tak for bistanden til projektet.
Hjemmesiden
På baggrund af Jeff Huntingtons kortlægning og dokumentation af landsbyerne i Uganda og Nepal er Trianglens hjemmeside nu tæt på at være på det niveau, vi stræber efter. Som nævnt mangler fortsat rapporter og profiler for nogle landsbyer, men det er klart vores ambition indenfor få måneder at dække disse mangler.
Hjemmesiden er særdeles brugervenlig, idet man ud fra en geografisk tilgang let kan identificere sin landsby og få oplysning om landet, regionen og landsbyen. Hjemmesiden vil være et integreret og vigtigt led i Trianglens arbejde, idet den vil forenkle og sikre kommunikation mellem landsbyer og medlemmer og derudover med jævne mellemrum formidle, hvad der politisk og kulturelt sker i de to lande.
Hjemmesiden i dens nuværende form blev første gang præsenteret ved åbningskonferencen af partnerskabsaktiviteten i Nepal i januar. Det var indtrykket, at det at se kort og billeder fra hver enkelt landsby i den grad imponerede repræsentanterne for landsbykomitéerne, som dermed også fik en forståelse for, hvad det betyder, at oplysninger fra landsbyen tilflyder de danske donorer.
Aktiviteter i Danmark
Som nævnt var den største enkeltaktivitet i 2012 ansøgningen om 500.000 kr. til partnerskabsaktiviteten. Ved sidste års generalforsamling var den første ansøgning afsendt, men kort efter fik vi et fyldigt begrundet afslag med opfordring til genansøgning til september. Afslaget var primært begrundet i, at ansøgningen bar præg af at være tænkt i København uden tilstrækkelig medvirken fra ASK og landsbykomitéerne. På den baggrund rejste Henning Nilausen til Nepal og afholdt workshops i både Syangja og Kavre. Ulla og jeg selv reformulerede teksten og i den form blev ansøgningen godkendt.
For Trianglen indebærer det en enestående mulighed for at opbygge partnerne i Nepal og strømline forretningsgange og kommunikation. Når en partner er fundet i Uganda, er det tanken at ansøge om noget tilsvarende her.
Et andet og væsentligt aspekt er det, at partnerskabsaktiviteterne så at sige er indgangen til yderligere støtte fra CISU (Danida). Efter en velgennemført partnerskabsaktivitet er døren åbnet for konkret projektstøtte. Det skal dog her pointeres, at vi ikke har planer om sådanne ansøgninger i det kommende år.
Agitationen for nye landsbydonorer, medlemmer og bidragydere har til gengæld været holdt på et lavt niveau, og her er indsatsen nu meget påtrængende, idet SKAT skal have lister over medlemmer og bidragydere senest den 1. juli.
Trianglen er medlem af CISU, Dansk-Nepalesisk Selskab og Dansk Forum for Mikrofinans.
Igen i år vil jeg nævne det store bidrag til hyggelige rammer og et lavt omkostningsniveau i forbindelse med bestyrelsesmøder og arrangementer, som medlem af bestyrelsen, Birgit Kruse og hendes mand, Torben Reerslev igen i 2012 har ydet.
Ligeledes en tak til Jeff Huntington og Det Europæiske Miljøagentur for at stille disse herlige faciliteter til rådighed for os.
Perspektiver for det fremtidige arbejde
I min redegørelse sidste år nævnte jeg som de vigtige arbejdsopgaver hjemmesiden, partnerskabsaktiviteten og tipsmidlerne. Som omtalt er de kronet med held.
Jeg nævnte også behovet for at følge op på den store hvervekampagne, vi gennemførte i 2011, og her kan jeg desværre nærmest kopiere, hvad jeg skrev dengang. Det er ikke sket, og det afspejles jo klart i de tal, jeg tidligere gav.
Skal man tage de positive briller på, må man imidlertid erkende, at fundamentet for en mere aktiv indsats i forhold til hvervning af nye landsbydonorer og medlemmer og bidragydere i dag er bedre end for et år siden. Vores økonomi er i orden, vi skal ikke søge om større bevillinger, og fremfor alt er hjemmesiden stort set på plads. Så her ligger fokus for de kommende uger og måneder.
Strategisk er der i Trianglen sket en væsentlig udvikling gennem det sidste år. Lidt firkantet kan man sige, at donationen til landsbyen og de aktiviteter, der udspringer heraf, hidtil har været hovedsigtet med vores virksomhed. Gradvist har fokus flyttet sig, så pengene i højere grad end at være målet, er blevet midlet til opnåelse af mere overordnede ønsker i forhold til lokalt demokrati, medbestemmelse og social retfærdighed. Ikke sådan, at sundhed, vand og sanitet, uddannelse, indtjening og bedre landbrug er blevet uaktuelle, men det forhold, at der nu vælges en komité med deltagelse af både mænd og kvinder fra alle sociale lag, har igangsat processer, som rækker ud over at tilgodese de daglige behov. Så perspektivet for Trianglen er blevet større, og vi har allerede set eksempler fra både Nepal og Uganda på, at vore komitéers arbejde øver indflydelse på de lokale myndigheder.
Som forening har vi hidtil ikke være gode til at involvere mellemmerne i arbejdet og beslutningerne udover ved den årlige generalforsamling. Det kræver energi og ressourcer, men som sagt mener jeg, vi er dér, og fra bestyrelsen er det vores håb, at vi kan mødes ved forskellige arrangementer og gennem direkte dialog yderligere forbedre kommunikationen.
Christian Kruse, Formand for bestyrelsen
