Indledende bemærkninger
Denne beretning vedrører jo Trianglens aktiviteter i 2014, men svært er det at se perspektiverne i det, vi gjorde i Nepal sidste år i lyset af den katastrofale situation, de fleste af vores landsbyer befinder sig i nu. Vi må trøste os med, at de menneskelige tab i vores områder var begrænsede, og samtidigt konstatere, at vores tilstedeværelse nu er endnu mere påkrævet, om end udfordringerne er nogen helt andre.
(Sidste år begik jeg den fejl at skrive en ret uddybende og lang beretning, som jeg mundtligt præsenterede i forkortet form i talesprog. Idet beretningen principielt vedtages på baggrund af den mundtlige forelæggelse, vil der i år være overensstemmelse mellem den skriftlige og mundtlige forelæggelse. En kortere beretning og måske en lidt kedeligere tale fra min side!)
Foreningens drift og organisation
Generelt har 2014 været præget af kontinuitet i arbejdet, og der har ikke været ændringer i den bestyrelse, som generalforsamlingen valgte sidste år. Den organisatoriske opbygning, som blev gennemført sommeren 2013, har vist sin bæredygtighed, og der er ingen planer om at ændre den. Bestyrelsen har haft flere kompetencer repræsenteret og har fungeret godt, samarbejdet i formandsskabet går forbilledligt og flere af udvalgene har været endog særdeles aktive. Bestyrelsen har haft møde med ca. to måneders mellemrum, mens udvalgene af naturlige årsager har arbejdet mere på ad-hoc basis.
Administrativt har vi som en lille forening med en meget beskeden økonomi og byggende på frivillig arbejdskraft til tider været hårdt presset. Vi er meget bevidste om den sårbarhed, det giver foreningen, og som også til stadighed påpeges af CISU, når vi søger om projektmidler. Som altid er det i høj grad gået ud over kasseren, men også andre, herunder vores medstifter, Gertrud, har i perioder haft nok at se til. Vi har taget udfordringen op og indgået aftale med en ekstern regnskabsfører, ligesom det er lykkedes os at tilknytte nye engagerede folk, hvoraf nogle er til stede her i dag.
En lettelse er det, at vi ikke længere er værtsorganisation for Dansk Forum for Mikrofinans. I forhold til de fordele, vi så i partnerskabet, har de administrative omkostninger været for store.
Trianglen har i 2014 udarbejdet en overordnet strategi for arbejdet frem til 2016 og der arbejdes på at udmynte strategien i praksis. Strategien ligger på Trianglens hjemmeside i en dansk og engelsk udgave.
Trianglens økonomi
Idet det fortsat er det bærende princip for foreningen, at landsbystøtten ubeskåret går til aktiviteter i Nepal og Uganda, hviler Trianglens økonomi på det meget beskedne medlemskontingent, de relativt få bidragydere, vores andel i tipsmidlerne og administrationsbidrag i forbindelse med projekter. Tidligere modtog vi også et sponsorat fra vores bank, Københavns Andelskasse, men tæt på konkurs opgav man det i 2014.
Dette ændrer imidlertid ikke ved, at Trianglen har en sund økonomi, hvor vi ganske enkelt evner at sætte tæring efter næring. Årsregnskabet for 2014, som senere vil blive forelagt af kasseren, viser et pænt resultat, dog fortsat i høj grad båret oppe af tipsmidlerne og den frivillige arbejdskraft.
Som nævnt lå vores bank, Københavns Andelskasse, noget underdrejet i 2014, men der blæser nu nye vinde, og det er ikke uden grund, at Andelskassens direktør er til stede her i dag.
Medlemmer og bidragydere
Ved årets udgang var der …. Medlemmer og …. Bidragydere, hvilket er en mindre tilbagegang i forhold til året før.
For at fastholde skattefradraget for landsbystøtter og bidragydere kræver myndigheder mindst 300 medlemmer i gennemsnit over årene samt mindst 100 bidragydere med bidrag på mindst 200 kr. om året.
I forhold til Trianglens flotte resultater af den såkaldt primære drift, er det lidt forstemmende, at vi ikke har formået at øge de nævnte antal til et niveau, hvor den folkelige forankring til stadighed er sikret i forhold til såvel SKAT som CISU.
Med den ulykkelige hændelse i Nepal og den indsamling, vi har iværksat, vil der ikke være problemer med bidragydere i år. Men vi er helt klart for dårlige til at animere vore landsbystøtter til at koble familie og venner på deres landsby. Ved at sætte det årlige kontingent så lavt som 30 kr. har vi troet, at de fleste ville have let ved at tilknytte mange til deres landsby. Sådan er det ikke gået, så her ligger en klar opgave for bestyrelsen og for alle dem, der støtter Trianglen.
Aktiviteter i Nepal og Uganda
Antallet af støttede landsbyer var ved udgangen af 2014 stort set det samme som året før, dog med en yderligere forskydning mod Nepal. I alt havde 23 i Nepal og 9 ud af 13 landsbyer i Uganda en dansk støttefamilie/firma. Der arbejdes ihærdigt på at skaffe støtte til de resterende 4 landsbyer i Uganda.
I Nepal ophørte Trianglen sit enlige engagement i den sydøstlige provins, Dhanusa, hvorefter indsatsen koncentreres i Syangja og Kavre. Her er samtlige landbyer i de to udvalgte kommuner støttede.
I Uganda er fokus flyttet lidt væk fra forstæderne i Tororo by, idet der nu er 5 Triangel-landsbyer i landdistriktet 20 km vest for byen.
Som nævnt i beretningen for 2013 har vi siden sidste generalforsamling satset hårdt på at opbygge et partnerskab med organisationen TOCINET i Uganda. Efter indgåelse af en samarbejdsaftale i juli måned udarbejdede Uganda-gruppen en ansøgning til CISU om støtte til et partnerskabsaktivitet, som sigter mod at udbygge grundlaget for et samarbejde mellem organisationerne.
Ansøgningen blev sidst på året imødekommet med en bevilling på ca. 250.000 kr., som i indeværende år anvendes til gennem fælles aktiviteter og med ekstern konsulentbistand at udbygge og kapacitetsopbygge partnerskabet med det formål at styrke de demokratiske processer og udviklingen i landsbyerne. Samtidig vil begge parter få lejlighed til at undersøge mulighederne for og perspektivet i et længerevarende samarbejde og partnerskab
Trianglen har modtaget 100.000 kr. fra Fuglefonden, hvoraf hovedparten anvendes til konkrete projekter i Uganda. Umiddelbart kunne man fristes til at tro, at fonden havde et ornitologisk sigte, men sådan er det ikke, og projekterne dækker da også over en bred vifte af sociale initiativer, som hovedsageligt retter sig mod ungdomsarbejdsløshed og uddannelse.
I Nepal afsluttedes den 18 måneder lange Partnerskabsaktivitet med udgangen af juni måned. Projektet blev gennemført med Ulla Strøbech som leder og Jakob Jespersen som konsulent og inspirator. Af CISU´s svar på den afsluttende rapport fremgår det, at det gennem aktiviteten er lykkedes for os at opbygge kapacitet med hensyn til landsbyudvikling og planlægning i såvel ASK og Trianglen som i de 18 deltagende landsbykomitéer, ligesom man ”anbefaler at have yderligere fokus på at have ASK som organisatorisk omdrejningspunkt for eventuelle fremtidige fællesaktiviteter”. Rapporter fra landsbyerne viser deres mere målrettede prioritering af anvendelse af Triangel landsbystøttemidler, og distriktet har efterspurgt bistand fra ASK til oplæring af distriktets ansatte i landsbyplanlægning. Kort sagt: En gedigen succes!
Senere på året kunne vi indvie det nyopførte IT-laboratorium på Baluwapati High school i Kavre. Den smukke bygning er sponseret af Haldor Topsøe A/S, computerne af Ørestad Gymnasium og solceller og batterier af Oikos Fonden.
I efteråret blev indgivet ansøgning til CISU, dels om et projekt til opfølgning på partnerskabsaktiviteten, dels om det økologiske landbrugsprojekt, som også var omtalt i sidste års beretning. Begge med afslag til følge, men med opfordring til genansøgning, som nu i begge tilfælde
Kommunikation
Som opfølgning på den overordnede strategi blev i 2014 udarbejdet en kommunikationsstrategi, som gradvist er under implementering. Et væsentlig led i strategien er i øget omfang at involvere ikke blot vores partnerorganisationer, men også landsbykomitéer i kommunikationen til de danske medlemmer, bidragydere og øvrige interessenter. Strategien er på visse punkter meget ambitiøs, og fremtiden vil vise, om det overalt vil lykkes at leve op til den.
Hjemmesiden fungerer tilfredsstillende, selv om vi i 2014 ikke nåede at få etableret det betalingsmodul som skulle give mulighed for indbetaling af bidrag til foreningen. Dette er siden sket.
Informationen fra landsbyarbejdet i Uganda til de danske støttegrupper har i 2014 ikke været helt tilfredsstillende, mens den for Nepal til fulde har levet op til den standard, der efterstræbes. Et godt resultat af partnerskabsaktiviteten i Uganda vil forhåbentlig styrke kapaciteten til regelmæssig afrapportering i en kvalitet som tilfredsstiller medlemmerne.
Det fremtidige arbejde
Rammerne for aktiviteterne i Uganda vil i høj grad afhænge af udfaldet af partnerskabsinitiativet, hvor det er vores håb, at der i lighed med situationen i Nepal vil etableres et stabilt og velfungerende partnerskab. Processen med at fokusere mere på landsbyer i egentlige landdistrikter vil fortsætte, idet Trianglens koncept af flere grunde passer bedre her end i de mere tætbefolkede områder i udkanten af Tororo by.
I Nepal vil indsatsen naturligvis være stærkt præget af den ulykkelige situation, befolkningen befinder sig i efter jordskælvene. Aktivitetsniveauet vil som følge af de særligt indsamlede midler blive højt og yderligere forøget, såfremt CISU imødekommer de to nævnte ansøgninger. Der er ikke planer om at ændre på det geografiske fokus for indsatsen.
På hjemmefronten vil der som nævnt blive arbejdet på en forenkling og effektivisering af de administrative og økonomiske arbejdsgange samtig med at der vil blive fulgt op på Trianglens overordnede strategi
Afsluttende bemærkninger
Uanset det ikke vedrører 2014 vil vi ikke undlade at udtrykke en varm tak til alle dem, der har bidraget til de jordskælvsramte i Nepal. Hvordan vi vil anvende de indsamlede midler vil jeg komme tilbage til sidst på generalforsamlingen.
Og også en tak til alle, der med deres frivillige indsats har bidraget til Trianglens arbejde, herunder den praktiske afvikling af møder og denne generalforsamling samt til Det Europæiske Miljøagentur, som igen i år har stillet disse dejlige faciliteter til rådighed for os.
