NP 11 Chilaunikharka

Lever af subsistenslandbrug
Chilaunikharka er en landsby i Syangja-distriktet i Nepal. Beboerne lever primært af subsistenslandbrug og dyrker hirse, majs og ris på terrasser rundt om landsbyen.

21 mænd er taget til mellemøsten for at søge arbejde, og deres koner og børn er efterladt tilbage med ekstra arbejdsbyrder hjemme i landsbyerne.
På de stejle stier, der leder op til landsbyen ser man kvinder og børn i alle aldre, der bærer store læs med brænde og græs op fra landsbyens skov og hjem til husene. Det er tungt og hårdt arbejde, og der går mange timer om dagen med transport af brænde og foder til dyrene.
Chilaunikharka er blevet støttet med 5000 kr i 2010. For de penge har beboerne valgt at købe 3 vandfiltre til at rense vandet i skolen, så børnene ikke bliver syge. Desuden har to af de fattigste kvinder i landsbyen fået penge til at opdrætte gedekid, som en lille forretning. 32 familier har fået et lille tilskud til at bygge forbedrede komfurer i husene (som ryger mindre og sparer brænde). Endelig er det besluttet at oprette en fond til støtte for de fattigste familier, som hjælp til at sende deres børn i skole. Lokalpolitikerne syntes det var en så god ide, at de har valgt at putte flere penge i fonden. Det vil hjælpe de fattigste piger og drenge til at få en uddannelse, selvom forældrene ikke har råd.

Chilaunikharka er en landsby i Syangja-distriktet i Nepal. Beboerne lever primært af subsistenslandbrug og dyrker hirse, majs og ris på terrasser rundt om landsbyen. 21 mænd er taget til mellemøsten for at søge arbejde, og deres koner og børn er efterladt tilbage med ekstra arbejdsbyrder hjemme i landsbyerne. På de stejle stier, der leder op til landsbyen ser man kvinder og børn i alle aldre, der bærer store læs med brænde og græs op fra landsbyens skov og hjem til husene. Det er tungt og hårdt arbejde, og der går mange timer om dagen med transport af brænde og foder til dyrene.

Tusali Magar er 60 år gammel og bærer tungt brænde hjem fra skoven og op til landsbyen på toppen af bjerget. Hun er medlem af kvindegruppen i landsbyen, og da Trianglen møder hende på vejen hjem, forklarer hun, at kvinderne støtter og hjælper hinanden, både når der er problemer, og når der er festligheder såsom bryllupper og religiøse festivaler. Sammen arbejder de på at modarbejde sociale problemer såsom alkoholmisbrug og kortspil blandt mændene. Disse ting sætter familiernes minimale indkomst over styr.

Chilaunikharka har en skolebygning i god stand, men skolen har ingen toiletter og ingen vandforsyning. Eleverne må derfor besørge rundt omkring i buskene og hygiejnen er dårlig. Ud af skolens fem lærere betaler regeringen kun løn for 2. De øvrige 3 bliver betalt af forældrene, som i forvejen knokler for at få råd til uniformer, kladdehæfter og blyanter til deres børn. Ud af 56 elever har 20 ikke råd til uniformer.