Fra Nagarkot i 1900 meters højde ser man ned i dalen. Hele bjergsiden er terrasseret og tilplantet med ris, majs, og hirse. Grusveje snor sig ned til landsbyerne, der ligger spredt på bjergsiden.
Dhandagaun ligger en times gang fra Nagarkot. Det er muligt at transportere gods til og fra på 4×4 trucks ad en vanskeligt farbar vej. Dhandagaun har bredt sig længere ned i dalen på den anden side af et stykke jungle hvor en ny del af landsbyen er blevet bygget. Adgang til jord og vand har tiltrukket nye beboere til den nye del.
Dhandagaun har cirka 400 familer. Omkring 50 mænd er taget til Golfen, Indien og Malysia som migrantarbejdere – der er ikke arbejde nok til de unge.
Fra Nagarkot i 2100 meters højde ser man ned i dalen. Hele bjergsiden er terrasseret og tilplantet med ris, majs, og hirse. Grusveje snor sig ned til landsbyerne, der ligger spredt på bjergsiden. Dhandagaun ligger en times gang fra Nagarkot. Det er muligt at transportere gods til og fra på 4×4 trucks ad en vanskeligt farbar vej. Dhandagaun har bredt sig længere ned i dalen på den anden side af et stykke jungle hvor en ny del af landsbyen er blevet bygget. Adgang til jord og vand har tiltrukket nye beboere til den nye del. Dhandagaun har cirka 400 familer. Omkring 50 mænd er taget til Golfen, Indien og Malysia som migrantarbejdere – der er ikke arbejde nok til de unge.
I lighed med øvrige landsbyer i området er det overvejende livsgrundlag landbrugsproduktion, ris, majs, hirse og bøffelmælk, og i et vist omfang håndværk og handel. Hertil kommer, at yngre familiemedlemmer, der arbejder i udlandet eller andre steder i Nepal, sender penge hjem til familien i landsbyen. Der er et vist overskud fra landsbrugsproduktionen som sælges, bl.a. på markedet i Bhaktapur 30 km. væk.
Omkring en fjerdedel af befolkningen over 40 kan læse og skrive. Den situation er under stærk forandring. Gennem et vedholdende socialt arbejde gennem 10-15 år går nu stort set alle børn fra landsbyen i skole. Og langt hovedparten gennemfører deres skolegang. Dog opleves i de senere år en tendens til drop outs i de større klasser. Det er unge – helt overvejende drenge – som søger væk fra landsbyen og til Kathmandu. Der gøres et stort arbejde for at forebygge drop outs, men det er særdeles krævende og vanskeligt – og derfor ofte ikke kronet med held.
Dhandagaun har et privat sponsoreret sundhedscenter – Christa Health Post. Landsbyens indbyggere kan her få basal sundhedsrådgivning og behandling. Med jævne mellemrum afholdes ”Health Camps”, hvor der kommer frivillige læger og hvor der gennemføres forskellige behandlinger – og endda øjenoperationer.
Shree Jankalyan Lower Secondary School ligger i landsbyen. Skolen har 200 elever og 10 lærere, hvoraf 5 er lønnet af regeringen, og de andre er betalt af forældrene og enkeltpersoner. Skolegang er såkaldt gratis, men da regeringen ikke betaler alle lærere, bliver det skolekomiteens job at finde de mangelende lønninger, og dermed er en del af ansvaret for skolens funktion overladt til lokalsamfundet. Det kan man ikke kalde gratis skolegang, mener beboerne. Det gør at de fattigste familier ikke kan sende deres børn i skole, fordi skolen er nødt tril at kræve skolepenge for at betale lærerne.
Fra 2010 har landsbyen derfor besluttet at betale for de fattigste piger og drenge af Triangel donoationen.
Landsbyen har en ungdomsklub der startede for nogle år siden. De har lavet volleyball klub og organiserer miljøkampagner.
Village Development Committe, VDC, for 9 landsbyer, har indledt et oplysningsprogram om sundhed og samitet for at få alle familier til at bygge et toilet inden året er omme, (2013). Det er under en fjerdedel der har toilet. VDCen har nogle af byggematerialerne til at hjælpe arbejdet i gang, så smittespreding mindskes.
Sponsormidlerne er indtil nu brugt til skoleuniformer, undervisningsmaterialer, skolepenge, og toiletter.
Landsbyen største ønske er at folk bliver motiverede og oplyst om hvordan man kan tjene penge og forbedre landbruget. Landsbykomiteen vil gerne fortsætte med at give skolepenge og starte indkomststabende aktiviteter. At hyre en landsbyrugskonsulent til at give råd om grøntsagsdyrkning og brug af bedre metoder er også et ønske.
Årsrapporter
