Landsbyen Gairigaun ligger en lille times gang fra Nagarkot og ca. 50 km fra Kathmandu. Det er muligt at transportere gods til og fra Gairigaun på 4×4 trucks, og er man modig og erfaren kan man komme frem på motorcykel.
Gairigaun består af ca. 120 individuelle husholdninger og har et samlet antal indbyggere på omkring 920 personer, heraf 95 piger og 80 drenge.
Befolkningen i Gairigaun lever helt overvejende af landbrug og i mindre grad af håndværk og handel.
Landsbyen Gairigaun ligger en lille times gang fra Nagarkot og ca. 50 km fra Kathmandu. Det er muligt at transportere gods til og fra Gairigaun på 4×4 trucks, og er man modig og erfaren kan man komme frem på motorcykel. Gairigaun består af ca. 120 individuelle husholdninger og har et samlet antal indbyggere på omkring 920 personer, heraf 95 piger og 80 drenge.
Befolkningen i Gairigaun lever helt overvejende af landbrug og i mindre grad af håndværk og handel. Der produceres et mindre overskud af grøntsager og andre afgrøder, som sælges dels til opkøbere, dels på markedet i Bhaktapur omkring 30 km. borte. En skolelærer har slået sig på at hente bøffelmælk fra landsbyens bønder som han bringer med lastbil op til Nagakot Dairy cooperative.
Der er underskud af jobmuligheder og derfor et overskud af arbejdskraft i Gairigaun. En del yngre mennesker er søgt til udlandet for at arbejde, ligesom der er andre som arbejder som skolelærere eller i militæret andre steder i Nepal. Familierne i landsbyen modtager økonomiske midler fra de familiemedlemmer, der er migreret for at finde arbejde.
Den overvejende del af befolkningen er fra kasten Tamang – og bærer dette efternavn – hvilket betyder “bjergbonde”. Omkring 15 familier er dalitter – dvs. uden for kastesystemet – men der synes ikke at være udpræget diskrimination af denne gruppe i landsbyen. Eksempelvis går også børn af dalitter i landsbyens skole.
Det er kun halvdelen af den voksne befolkning over 40 år som kan læse og skrive, men det er til gengæld over 90% af børnene, som går i skole. Det er en god fremgang, som betyder at analfabetisme er på vej til at blive fortid i Gairigaun. Skolen deles med andre landsbyer. Som i alle andre skoler er der plads til forbedring af den pædagogiske praksis. Det er et område, som der nok skal tages godt fat på i fremtiden, da børnenes udbytte af skolegangen er helt afhængig af at lærerne hele tiden forbedrer deres undervisning.
Gairigaun har ikke selv et lokalt sundhedscenter. Derfor bruger man sundhedscentre i andre landsbyer, hvortil der er henholdsvis 15 og 30 minutters gang. Sundhedscentrene stiller basal sundhedsrådgivning og -behandling til rådighed via paramedicinsk uddannet sundhedspersonale. En ordning hvor en læge besøger sundhedscentrene månedligt fungerer ikke. Derimod holdes der med jævne mellemrum “Health Camps” hvor frivillige læger bistår med lægelig behandling på forskellige områder.
Village Development Committee, VDC, for områdets 9 landsbyer har erklæret at det skal være slut med at bruge den fri natur som toilet. Det er det erklærede mål for 2013 og kommunen hjælper husstande med materialer til toiletter, og Trianglens sponsormidler er også brugt til at forbedre de sanitære forhold de sidste par år.
Sponsormidlerne fra Trianglen er også brugt til finansiering af skolegang for børn af ubemidlede forældre. Fremadrettet forventes det, at sponsormidlerne vil blive brugt på fortsat støtte til skolegang, til sundhed og sanitære forhold, udbedring af vandforsyningsledninger, samt til udvikling af bedre produktionsmetoder i landbruget.
Årsrapporter
NP_51_-_Anual_Report_2016_July_to_2017_May_-Final.pdf
NP_51_-_Gairigaun-2013_1_1.pdf
