Mændene er taget til mellemøsten
I landsbyen Jogithum bor 72 familier. Vejen op til landsbyerne er eroderet, og det er vanskeligt at nå frem. Beboerne er vant til at springe henover dybe revner i vejen og finde vej på de små stier.
De fleste beboere i landsbyerne lever af at dyrke hirse og majs, som tørrer i solen på gårdspladsen om eftermiddagen. Landsbyen har ingen elektricitet, og madlavning foregår i mørke om aftenen over små bål indenfor i husene bygget af ler og sten.
Den nærmeste sundhedsklinik er flere timers gang væk, så det er ikke muligt at få behandling til akutte patienter.
20 mænd er taget til mellemøsten, fordi der ikke er arbejdspladser i området. Deres koner passer hus, mark, børn og ældre i deres fravær og klarer mange opgaver alene.
Den lokale skole har 320 elever og 14 lærere. 9 lærere er betalt af distriktets uddannelseskontor og de sidste 5 af forældrene.
Det lægger en yderligere belastning på de fattige forældre, som i forvejen kæmper for at få råd til skoleuniformer, kladdehæfter og blyanter. Lærere har bedt om at få et lager af kladdehæfter og blyanter, som de kan dele ud til de fattigste elever, der kommer i skole uden de mest simple skoleting.
Landsbyen har en ungdomsklub med 70 medlemmer (heraf 35 piger). Medlemmerne hjælper hinanden med at forbedre de fysiske rammer for skolen og forbedre stierne, der leder op til landsbyen. De samler penge ind ved at danse og synge i forbindelse med højtider og hindu festivaler. Medlemmerne af ungdomsklubben ønsker sig et sted, hvor de kan mødes, og derfor planlægger de at bygge et klubhus.
Durga KesiLandsbyen har også en kvindeklub, som blandt andet administrerer en låne- sparegruppe. Durga Kesi (billedet th.) er forkvinde. Medlemmerne kan tage små lån. Kvinderne har mange ideer til, hvordan de kunne hjælpe hinanden med at opstarte aktiviteter, hvis blot de kunne skaffe penge til investeringerne.
Landsbyen har ingen elektricitet og kun få beboere har ordentlige sanitære forhold.
Årsrapporter
NP_2_Anual_Report_2016_July_to_2017_April_-Final.pdf
NP-2_Jogithum_Chhapa_2014_Annual_report_May_15.pdf
NP-2_Jagithum-Chhapa_Report_Oct_13_jch.pdf