Som navnet siger, er det her politibetjentene bor. Et antal nedslidte og dårligt vedligeholdte bygninger er bolig for 90 betjente og deres familier. Husene er regeringsejede, men det påhviler lejerne at vedligeholde dem. De blev bygget tilbage omkring 1930 af englænderne, lang tid før Uganda blev selvstændigt (1962).
Men hvorfor skal vi støtte folk, der har et job, og i øvrigt ikke altid udfører deres job med indfølelse og i overensstemmelse med befolkningens behov?
Andre organisationer, der i tidens løb har arbejdet i området er altid gået uden om Police Village – af de ovennævnte årsager. Derfor har lokalrådsformanden, Mr. Luke Emokor, så mindeligt anmodet om, at også de blev indlemmet i Trianglens program.
Det har vi valgt, fordi disse politifolk er lige så fattige som alle de andre i de omliggende landsbyer. De tjener 120,000 shillings om måneden (350 kr.) og har ikke mulighed for at dyrke grøntsager, da der ikke er jord til barakbyen. De bliver 
ofte forflyttet rundt i landet uden at have indflydelse på tid eller sted. Dette faktum forringer betjentenes motivation og mulighed for at investere i bolig og omgivelser.
Her bor i alt ca. 300 voksne og lige så mange børn. Her er en folkeskole, Police Primary School, og overbygningsskole til, og en sundhedspost findes også. Dog i meget ringe stand!
El-ledningerne hænger lavt og er koblet af, kloaksystemet er ødelagt, toiletterne virker ikke og med jævne mellemrum medfører dette udbrud af dysenteri eller kolera hos beboerne.
I November 2009 døde en lille pige, fordi hun trådte på en defekt el-ledning.
Det er motivationen for i første omgang at hjælpe med at få de sanitære forhold og el-forsyningen sat i system, men også for at få en dialog med betjentene om, hvordan man med små midler og en indsats kan gøre barakbyen til et bedre sted at være.
Dialog er vigtig
Ved at fremme de demokratiske processer i Police Village kan man evt. øge forståelsen for de mest udsatte grupper – ikke kun hos dem selv, men i samfundet omkring dem. Et aspekt, politiet har brug for at lære.
En del møder og dialog skal indtænkes i indsatsen. Det er lokalrådsformanden enig i.
Landsbyens ønsker
Af praktiske ting ønsker beboerne først og fremmest:
– løsninger på kloakproblemer
– reparation af el-ledninger
– generel opgradering af husene
– forbedrede sundhedsydelser i klinikken
– skolemåltider
– aktiviteter for børn og unge
