Landsbyen Samdikhola ligger tæt ved flodlejet af den store Andhi Khola flod og er delt af en mindre flod der løber oppe fra bjergene. Med sine 300 indbyggere er det den største af Trianglens landsbyer i området. Indbyggerne udtrykker et ønske om gøre kvinderne mere selvstændige og økonomisk uafhængige af ægtefæller, og hjælp til modernisering af deres landbrug.
Område og beliggenhed
Samdikhola ligger i Pharparthum VDC i Syangja-distriktet i den vestlige del af Nepal. Landsbyerne i Pharpathum ligger på bjergsiderne ned mod floden Andhi Khola. Samdikhola er opdelt af en flod, der løber fra bjergene og gennem landsbyens marker. Landsbyen ligger 20 km fra den nærmeste større by, Syangja by, og turen tager 2-3 timer i 4 hjuls-trækker. Man kan også gå fra Syangja-by, det tager ca. en halv dag og er en smuk gåtur langs Andhi Khola floden.
Indbyggere og levevilkår
Der bor omkring 300 mennesker i 51 hustande i Samdikhola. 35 af familierne tilhører Chhetri-kasten og de øvrige 16 er Brahminer. Alle indbyggere lever hovedsageligt af deres landbrug. De fleste familier ejer nok land til at kunne forsyne sig selv 4-8 måneder om året. 8 familier ejer nok land til at kunne forsyne sig selv 9-12 måneder om året, og 8 familier kan kun producere nok til 1-4 måneder.
Beboerne i Samdikhola udtrykker et ønske om at træne kvinderne i landsbyen i selvstændighed – at på sigt gøre dem økonomisk uafhængige af ægtefæller. Forholdet mellem kønnene er stadig meget ulige, især i de landlige områder i Nepal, og det er de godt klar over i Samdikhola. De er også godt klar over at meget udvikling bremses af, at kvinderne ikke kan klare sig selv.
Indbyggerne i Samdikhola er ikke bange for forandringer. De udtrykker også et ønske om mere moderne værktøjer til deres landbrug. Lige nu er stort set alt drevet af hånd- eller bøffel-kraft. Man ser ikke mange traktorer i Pharparthum.
Skole og sundhed
Der ligger hverken en skole eller en Health Post i Samdikhola. De fleste børn i landsbyen er tilknyttet en skole i nærområdet, men især er én af familierne er så fattige, at de ikke har penge til skolegang.
Den nærmeste Health Post ligger 2 km væk. Her er der ansatte, der er trænet i første hjælp og sundhed.
Indbyggernes egne initiativer
Landsbyens indbyggere var de første, af Trianglens landsbyer i Pharparthum, til at installere røgfrie komfurer i deres huse. De røgfrie komfurer blev bygget for 10 år siden, og trænger nu til at blive repareret.
Indbyggerne har brug for hjælp til
- kunstvanding af afgrøder
- træning af kvinder
- modernisering af landbrug
- reparation af komfurer
Årsrapporter