Idylisk landsby på bjergryggen
Landsbyen ser idyllisk ud, som den ligger på toppen af bjergryggen med flot udsigt til begge sider og smukke rød- og blåmalede lerhuse, men livet her er barsk, og beboerne er meget fattige.
Der er langt til den nærmeste sundhedsklinik, og den frivillige sundhedsassistent, Majadevi Pattraj, har ikke det udstyr, hun har brug for, for at kunne behandle basale skader og sygdomme i landsbyen.
Nærmeste skole ligger 45 min væk ad stejle skrænter
Vejen hertil er eroderet i regntiden, og om morgenen ser man skolebørnene springe henover små kløfter i deres klip-klapper med skoletasken på ryggen på den ødelagte bjergvej. Den nærmeste folkeskole ligger ca. tre kvarters gang ad stejle skrænter på eroderede stier. Børnene bliver ofte bedt om at hente græs til dyrene om morgenen, inden skolen starter. Det betyder ekstra vandring op og ned ad stejle skrænter, og børnene kommer ofte for sent i skole på grund af pligter om morgenen. Nogle børn kommer i skole uden uniform og kladdehæfter, fordi forældrene ikke har råd til de nødvendige materialer.
Birsing Darji er fra en såkaldt ”kasteløs” familie (dalit). Hans mor er død og faren er gammel og har ikke råd til at støtte Birsings skolegang. Derfor må Birsing blive i landsbyen, hvor han udfører alt slags arbejde for at tjene penge til sin lillebrors skolegang.
Kvindegruppe og ungdomsklub
Landsbyen har en kvindegruppe som i samarbejde med den lokale ungdomsklub har bygget et lille klubhus, hvor de mødes og lægger planer. Kvindegruppen har planer om at bygge et lille opholdssted i den lokale skov, som kvinderne kan benytte, hvis de bliver fanget i tæt regn på deres vandring for at skaffe brænde. Desuden ønsker de at forbedre vejen til skoven. På grund af manglen på drikkevand ønsker kvinderne også at bygge vandopsamlingstanke.
Årsrapporter
