Trianglen har fra Dansk-Nepalesisk Selskab, hvor vi er medlem, modtaget følgende om det netop afholdte valg til den ny forfatningsgivende forsamling i Nepal.
Valget til den forfatningsgivende forsamling i Nepal
Stemmerne fra valget er nu talt op. Resultatet er blevet et svidende nederlag til Maoisterne og en sejr til Nepali Congress og det gamle kommunistparti, CPN-UML, som i dag på mange måder kan sammenlignes med et vestligt socialdemokrati.
Mandatfordelingen
Af de 601 pladser er de 240 valgt efter flertalsvalg i enkeltmandskredse. Kandidaten med flest stemmer i kredsen vinder kredsens mandat. Nr. 2 får ingenting. (Underhuset i London vælges udelukkende efter denne valgmetode.) Disse stemmer blev talt op først, og resultatet blev:
Nepali Congress 105
CPM-UML 91
Maoisterne 26
Øvrige partier tilsammen 18.
Dernæst vælges 335 mandater ved proportionalvalg. Her er hele Nepal én valgkreds. Resultatet er offentliggjort i denne uge:
Nepali Congress 91
CPM-UML 84
Maoisterne 54
Øvrige partier tilsammen 106
Det er endnu ikke afklaret, hvem blandt partiernes kandidater, der skal besætte disse pladser. Det vil ske i løbet af den kommende uges tid.
Endelig skal 26 mandater besættes ved udpegning. Det er i vores øjne lidt specielt, men det giver den nye regering en mulighed for at rette op på valget.
I alt har Maoisterne således fået 80 mandater mod 229 ved sidste valg!
De gode nyheder
Den første rigtig gode nyhed er imidlertid, at valget i det hele taget er blevet afholdt. Valget er jo blevet udskudt i rigtig lang tid, så det er meget positivt for den fremtidige udvikling, at det er lykkedes at gennemføre valget, og at den valgdato, der blev fastsat i juni har kunnet fastholdes.
Den anden gode nyhed er, at valget efter alt at dømme har været frit, fredeligt og retfærdigt. Det siger i hvert fald valgobservatørerne med ekspræsident Jimmy Carter i spidsen. I én valgkreds forsvandt nogle af stemmeboksene på vej til optælling. Her gik valget om. Et andet sted var der uforholdsmæssigt mange ugyldige stemmer. Det er blevet forklaret med utilstrækkelig vælgeruddannelse før valget. Det var der så ikke noget at gøre ved efterfølgende.
At valget blev fredeligt var ingen selvfølge. CPN-maoist (en udbrydergruppe fra maoistpartiet) havde boykottet valget og havde varslet, at de ønskede at forhindre valgets gennemførelse. Det fik de så ikke held med.
Imidlertid er Maoisterne i gang med at argumentere for, at der har været tale om valgsvindel. Det kan være vanskeligt at vurdere på afstand, om det kan være korrekt, men det forekommer umiddelbart som et forsøg på at bortforklare deres store nederlag ved valget.
Det tredje gode nyhed er, at der synes at være gode muligheder for en rimeligt stabil regering, idet de Nepali Congress stiller sig åben over for en national samlingsregering med alle interesserede partier. I det mindste vil bare de to største partier kunne danne en koalitionsregering, der vil få mindst 371 af den forfatningsgivende forsamlings 601 mandater bag sig.
Diskussionerne
Som vanligt dukker der mange markeringer frem:
– diskussionen om valgsvindel som ovenfor nævnt har ført til et krav fra både Maoister og nogle af Madhes-partierne om en uafhængig undersøgelseskommission.
– en diskussion, om præsidenten skal træde tilbage. Nogle mener, at han kun er valgt for samme periode som den forfatningsgivende forsamling (CA), andre, at han er valgt indtil den endelige forfatning er færdig. Det var jo ikke forudset, at det skulle trække så længe ud.
– en diskussion om énstemminghed i den nye CA. Hvis dette skulle være et formelt krav, skulle der vedtages en tilføjelse til den midlertidige forfatning, som landet for tiden regeres efter, men det ville jo samtidig give alle partier vetoret og dermed sætte en bremseklods på enhver udvikling.
Det bliver stadig spændende at følge den politiske udvikling i landet. Der er jo i den grad behov for en stabil og beslutningsdygtig ledelse i landet for at få sat skub i den udvikling, der faktisk er et rigtig stort potentiale for.
Jørgen Rendsvig
