Chjlavrikharka Dadra er en lille bosættelse med 40 husstande, som ligger en 2 timers kørsel med firehjulstrækker fra Syangja, på en ujævn vej gennem bjergene langs med Andhi Khola floden, hvorfra man har en betagende udsigt over dalen med ris og majsmarkerne. Vi mødtes med 13 kvinder og 2 børn som livligt fortalte os om deres landsby.
Geografiske detaljer
Chjlavrikharka Dadra, er ward 3 i Faparthum Village Development Committee (VDC) og ligger en to timers kørsel i firehjulstrækker fra distrikt hovedkvartetret Syangja på en hullet og stejl grusvej (som skal laves til en hovedvej mellem Syangja og Pokhara) langs med Andhi Khola floden.se kort
Befolkningen
Chjlavrikharka Dadra består af 40 husstande, 18 af dem er Dalit (kasteløse), 5 tilhører Janajati kasten og de andre kommer fra forskellige kaster. Der bor 173 mænd, 157 kvinder, 13 som er enker, og 55 børn i landsbyen. Der er én person, som har fået det røde kort af regeringen, hvilket betyder vedkommende får NPR 1000 i handicapstøtte per måned, mens 7 let handicappede medlemmer må klare sig uden støtte.
Indtægt og beskæftigelse
Hovedbeskæftigelsen for de fleste i Chjlavrikharka Dadra er landbrug, hvor de dyrker ris og majs for eksempel. De klager dog alle over de mange aber som spiser deres høst, for det virker til at specielt majs er abernes livret! Fordi bønderne ikke er uddannede i jordbrug, ejer små jordlod og intet maskinelt landsbrugsudstyr, er der ingen overskydende produkter de kan sælge. Ligeledes er deres kvægbestand, som består af bøfler, gedder og fjerkræ, mest til eget forbrug. Der er kun 8 af landsbyens mænd som arbejder i udlandet, i Dubai, Qater, Saudi-Arabien og Malaysia, og som sender penge hjem til deres familier.
Uddannelse
I Nepal er en person anset som litterat hvis vedkommende kan skrive og læse deres eget navn. Der er derfor kun 3 i landsbyen som tæller som analfabeter. Selv om landsbyen tidligere ejede en skole, er den blevet lukket grundet for få børn. Bygningen bliver nu kun brugt til læse- og skriveundervisning og børnehave for de yngste børn. Den tætteste skole ligger 10 min væk, hvor alle børn fra landsbyen går.
Formanden for landsbyen er en meget ung kvinde. Det skyldes at den Nepalesiske regering for nyligt har lavet en ny lov, som skal fremme kvindernes bemyndigelse, hvormed stillingen skal tages skiftevis af en kvinde og en mand. Formandens ansvar er at udvælge landsbyens projekter, som skal fremlægges til distriktet (VDC), samt at holde månedlige møder og indsamle information om landsbyen.
Adgang og faciliteter
Der er kun 3 husstande uden elektricitet, og de fleste familier bruger åbne ildsteder til madlavning eftersom det er nemt at samle brænde i skoven. Der er et tyveårs gammelt tempel i landsbyen, som er blevet repareret flere gange. Chjlavrikharka Dadra har ingen fællesskabsbygning, men folket kunne godt tænke sig at bruge den gamle skolebygning dertil. Det er dog regeringens bygning, så de er ikke sikre på om de får lov.
Landsbyen er meget utilgængelig, med husene spredt over bjergsiden og kun forbundet af små gå stier som deres forfædre lavede. Det er en 10 min vandring ned af bjerget for at nå den nærmeste større vej, hvor kun firehjulstrækkere kan køre.
Udfordringer
De fleste husstande er uvidende om helbredsskadeligheden af at have et åbent ildsted som komfur midt i deres hjem. Det er også derfor, at en af regeringens prioriteter, er at informere landsbyerne om fordelene ved røgfrie komfurer.
Der er tre huse som blev fuldstændigt ødelagt i det store jordskælv i 2015, og der er kun én familie som har haft mulighed for at genopbygge deres hjem, mens de andre to venter på støtte fra regeringen. Selvom der er en lille sundhedsklinik i nabolandsbyen, er det meget svært at komme på hospitalet hvis noget skulle gå rigtig galt. I et nødstilfælde skal må beboerne tage til den nærmeste storby, Pokhara, som ligger mindste to og en halv time væk med bus eller taxa.
Fællesskab
Grundet en ny lov, som skal fremme kvinders rolle i samfundet, er der for nyligt blevet stiftet en mødregruppe med 25 kvindelige medlemmer. Børneklubben står mest for at organisere sportsevents og er også blevet dannet fornyligt efter regeringens anbefalinger.
Eftersom en af nabolandsbyens medlemmer er ejer af en mikrofinansbank, er der flere af Chjlavrikharka Dadras familier som har taget lån. Officielt skulle lånene bruges til at fremme grøntsagsproduktionen, men i realiteten bliver pengene brugt til at betale for daglige udgifter, så som materialer, mad og tøj. Selv om Mødre- og BørneMinisteriet understøtter mødre og opsparingsgrupperne med træning og workshops, er det meget svært for de fleste familier at betale deres lån tilbage, som har en meget høj rentesats på 24%.
Primære behov
- Med tre forskellige kaster og de kasteløse boende i samme landsby, er det meget vigtigt at kunne mødes og hjælpe hinanden. Chjlavrikharka Dadra har dog ingen fællesbygning hvor de kan mødes
- Landsbyen kunne godt tænke sig, at der var et tag over hele området rundt om deres tempel, så det også kan bruges til møder og fester
- De vil gerne fokusere på grise og gedeavl, så de kan sikre sig en indtægt
Personlig historie
Vishnu Maia Poriar tilhører Dorgi Dalit gruppen og er en af landsbyens enker. Hendes mand døde, da deres yngste søn var 5 år gammel. Han faldt ned af en klippe, mens han passede deres geder i skoven.
Vishnu har 3 sønner og 2 døtre. Døtrene er gift væk til familier i andre landsbyer og hendes ældste søn bor i Pokhara med hans kone og to børn. Vishnu har taget et lån på NPR 120.000 for at kunne sende sin mellemste søn til Qatar, hvor han har en kontrakt på 3 år, og forhåbentligt kan sende nogle af de NPR 35.000 han tjener per måned hjem til hans kone, mor og yngste bror, som bor i Chjlavrikharka Dadra.
Eftersom Vishnu tilhører de kasteløse ejer hun ingen jord og bliver nød til at arbejde på andre familiers land for at kunne overleve. Hun samler også vilde grøntsager i skoven, som hun skal gå 2 timer for at sælge på marked i Syangja. I dag købte vi grøntsagerne af hende, men generelt er det er et hårdt liv og Vishnu håber på en bedre fremtid.
Årsrapporter
